Skatteret og -proces i praksis: Kom med ind i maskinrummet

Europaplads 8, 8000 Aarhus C

Er du jura- eller erhvervsjurastuderende og nysgerrig på, hvordan det er at arbejde med skatteret i en retssagsafdeling? Så har du nu muligheden for at få et unikt indblik i, hvordan arbejdet foregår hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, der er fast advokat for Skatteministeriet. Hør om både store, principielle skattesager, der sætter retningen for fremtidig praksis på skatteområdet, og mindre skattesager, hvor man som fuldmægtig får lov til – efter grundig forberedelse med en erfaren advokat og sparring undervejs – selv at møde i retten.

Stole i et auditorium med notesblokke, blyanter og kaffekoppe på bordene foran dem.

Er du jura- eller erhvervsjurastuderende og nysgerrig på, hvordan det er at arbejde med skatteret i en retssagsafdeling? Så har du nu muligheden for at få et unikt indblik i, hvordan arbejdet foregår hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, der er fast advokat for Skatteministeriet. Hør om både store, principielle skattesager, der sætter retningen for fremtidig praksis på skatteområdet, og mindre skattesager, hvor man som fuldmægtig får lov til – efter grundig forberedelse med en erfaren advokat og sparring undervejs – selv at møde i retten.

 

DU FÅR VIDEN OM

Kom med ind i maskinrummet, når vi åbner dørene og giver et indblik i, hvordan det er at arbejde med skatteret hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, hvor dét at gå (med) i retten hurtigt bliver en del af hverdagen. 
 
Du vil høre om alt fra, hvordan det er at arbejde som fuldmægtig i teamet til, hvordan store principielle sager på skatteområdet håndteres. For hvordan er det at være med, når et helt nyt spørgsmål om beskatning af gevinster og tab på bitcoins opstår – og den faktuelle og skatteretlige ramme skal fastlægges? Og hvad der sker bag kulisserne i den enorme udbyttesag, hvor tråde skal redes ud, og domstolene skal finde frem til, hvad der er det rigtige? Og hvad laver man egentlig som cand.merc.(jur.) i en retssagsafdeling? 
 
Vi giver svarene på baggrund af vores arbejde med sagerne og til sidst åbner vi for en paneldebat, hvor du kan stille alle de spørgsmål, du har – om jobbet og sagerne, Poul Schmith/Kammeradvokaten eller om fuldmægtigtilværelsen og branchen i det hele taget.
 
Til oplægget møder du erhvervsjuridisk rådgiver Sofie Koll Espensen, advokat Line Manthey Kofoed og advokat og partner Mattias Chor.
 

PROGRAM

16.30 – 17.00: Ankomst og netværk 
17:00 – 17.15: Præsentation og introduktion til Poul Schmith/Kammeradvokatens skatteafdeling
17.15 – 18.00: Maskinrummet i skattesagerne: Oplæg om bitcoin-sagerne og den skatteretlige del af udbyttesagen
18.00 – 18.15: Pause 
18.15 – 18.30: Oplæg om arbejdet som erhvervsjurist i en skatteretssagsafdeling
18.30 – 19.00: Paneldebat 
19.00 – 20.30: Netværk og let anretning 
 

Praktisk information

Arrangementet er for jura- og erhvervsjurastuderende. Det er gratis at deltage. 
Når du tilmelder dig skal du skrive studerende som stillingsbetegnelse og dit universitet som virksomhed.

Har du spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte hr@poulschmith.dk.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.