Rettighedshaverne til beskyttede kulturprodukter er stærkt organiseret i Danmark, mens brugerne ofte står alene. Hertil kommer, at rettighedshaverorganisationernes hovedopgave er at kommercialisere medlemmernes rettigheder ved forhandling og indgåelse af licensaftaler, herunder tvangs- og aftalelicenser, hvorimod brugerne typisk kun har sporadiske erfaringer med sådanne aftaler.
Der er således en skævhed i styrkeforholdet mellem rettighedshavere og brugere, som yderligere forstærkes af de monopollignende forhold, der eksisterer på ”rettighedsmarkedet”.
Tanken med Brugernetværket er derfor at styrke brugerne, så de står bedre i forhold rettighedshaverne.
Bruger din organisation litteratur, fotografier, musik, film, TV-udsendelser eller andre beskyttede kulturprodukter? Så kan Brugernetværket være noget for dig.