Episoder om retssikkerhed
Fred mod Folkemødet 2026 undersøger vi et helt grundlæggende retssikkerhedsspørgsmål: Er det danske retssystem egentlig godt nok? I en række samtaler taler vi med centrale aktører, der hver især oplever systemet indefra – fra domstole og advokater til organisationer og tilsynsmyndigheder.
Retssikkerhed på handicapområdet under pres
På handicapområdet er retssikkerhed afgørende for, om mennesker får den støtte og de muligheder, de har brug for i hverdagen, men vejledningspligt, sagsoplysning og principper om kompensation og ligestilling slår ikke tydeligt nok igennem i praksis. Samtidig kan der være store forskelle fra kommune til kommune.
Lyt med, når vi taler med Jeppe S. Kerckhoffs, sekretariatschef i Dansk Handicap Forbund, om, hvad der skal til for at styrke retssikkerheden og skabe et bedre retssystem for mennesker med handicap.
Når ventetid er et problem for retssikkerheden
Sagsbehandlingstiderne vokser, klagebunkerne bliver større, og for mange borgere kan måneder eller år uden en afgørelse blive et retssikkerhedsproblem i sig selv. Skal vi tænke anderledes om måden, vi organiserer den offentlige forvaltning? Er det muligt både at skabe hurtigere afgørelser og samtidigt styrke retssikkerheden?
Lyt med, når vi taler med Folketingets Ombudsmand Christian Britten Lundblad og advokat René Offersen om, hvordan især udsatte borgere bliver hårdt ramt, når kontakten til myndighederne bliver mere kompleks, mere digital og sværere at navigere i. Samtalen handler også om de større spørgsmål bag udfordringerne: balancen mellem borgere og myndigheder, tillid, regelforenkling og behovet for menneskelig kontakt i mødet med retssystemet.