AI og IP-krænkelser: Hvem betaler regningen?

Ny tendens: Udbydere af AI-løsninger tilbyder skadesløsholdelse for brugernes IP-krænkelser. Reel beskyttelse eller smart markedsføringstiltag?

Ny tendens: Udbydere af AI-løsninger tilbyder skadesløsholdelse for brugernes IP-krænkelser. Reel beskyttelse eller smart markedsføringstiltag?

For mange er IP en stadig større kilde til bekymring, når det overvejes at implementere nye AI-løsninger. Det er derfor et centralt spørgsmål, hvem der er ansvarlig, hvis AI-genereret indhold krænker en tredjeparts IP-rettigheder.    

Fraskrivelse af ansvar for IP-krænkelser

Tidligere var det normen, at udbydere af AI-løsninger fraskrev sig ansvaret for brugernes eventuelle IP-krænkelser. Mange udbydere af AI-løsninger har da også fortsat standardbetingelser, hvori ansvaret for IP-krænkelser fraskrives.

Eksempelvis har Midjourney, der nok er mest kendt for sin AI-baserede billedgenerator, i sine standardbetingelser gjort det meget klart – dog med en snert af humor – at brugeren, ikke Midjourney, er ansvarlig for brugen af AI-løsningen:

”If You knowingly infringe someone else’s intellectual property, and that costs us money, we’re going to come find You and collect that money from You. We might also do other stuff, like try to get a court to make You pay our legal fees. Don’t do it.”

Skadesløsholdelse: Det nye sort?

Andre udbydere af AI-løsninger ser skadesløsholdelsesbestemmelser for IP-krænkelser som et konkurrenceparameter og en mulighed for at tiltrække kunder, der ellers ville være tilbageholdende med at bruge AI-løsninger på grund af risikoen for at ifalde ansvar. En af dem er Microsoft.

Microsoft

 I september 2023 annoncerede Microsoft den såkaldte Microsoft Copilot Copyright Commitment (”MCCC”). Med MCCC tilbyder Microsoft at skadesløsholde kommercielle brugere af Microsofts Copilot-tjenester for krav fra tredjeparter for krænkelse af IP-rettigheder, der opstår fra kundens brug og distribution af output (resultater), der genereres af Microsoft Copilot-tjenester.

I november 2023 annoncerede Microsoft en udvidelse til MCCC, der i samme ombæring skiftede navn til Customer Copyright Commitment (”CCC”). Herefter tilbyder Microsoft også skadesløsholdelse til kommercielle kunder, der bruger Microsofts Azure OpenAI Service.   

For at kunne nyde godt af beskyttelsen i CCC kræver Microsoft, at kunderne har implementeret de nødvendige værn og afhjælpningsforanstaltninger. Hvad der ligger i dét synes at variere, alt efter hvilken tjeneste der er tale om. For Microsofts Azure OpenAI Service kræves f.eks., at kundens tilbud skal indeholde et metaprompt, der instruerer modellen i at forhindre ophavsretskrænkelser i dens output, ligesom kundens tilbud skal have været underlagt evalueringer ved hjælp af tests, der er designet til at opdage tredjepartsindhold.

OpenAI

Andre udbydere af AI-løsninger har fulgt trop og indført lignende skadesløsholdelsesbestemmelser. Eksempelvis introducerede OpenAI i november 2023 sit såkaldte Copyright Shield, som er et system, der skal sikre, at virksomhedens AI-løsninger ikke krænker IP-rettigheder, bl.a. ved filtrering og overvågning, brugerbegrænsninger og kontinuerlig vurdering og opdatering af retningslinjer og systemer for at sikre overensstemmelse med gældende love.

I den forbindelse indførtes en skadesløsholdelsesbestemmelse, hvorefter OpenAI vil forsvare sine kunder og betale omkostningerne, hvis kunderne trods foranstaltningerne måtte blive mødt med krav for ophavsretskrænkelser. Skadesløsholdelsen gælder dog kun for ChatGPT Enterprise, som er målrettet store (betalende) kunder, og ChatGPT API, som er et programmeringsinterface for udviklere – og også her er der taget en række forbehold for beskyttelsen.

Amazon Web Services

I servicevilkårene for Amazon Web Services’ CodeWhisperer, der er et AI-drevet produktivitetsværktøj til kodeskrivning, finder man også en skadesløsholdelsesbestemmelse. Amazon indestår for at ville forsvare brugeren mod ethvert krav fra tredjepart, som måtte påstå, at outputtet fra CodeWhisperer krænker eller uberettiget tilegner sig denne tredjeparts immaterielle rettigheder.

Også her er forbeholdende dog mange, og skadesløsholdelsen, der i øvrigt kun gælder for betalende brugere, finder bl.a. ikke anvendelse, hvis brugerens input krænker en anden parts IP-rettigheder, eller hvis brugeren undlader at aktivere løsningens tilgængelige filtre og andre værktøjer.

Time will tell

Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og de fleste skadesløsholdelsesbestemmelser er underlagt en række forbehold og betingelser, der kan begrænse bestemmelsernes reelle betydning.

Tiden må vise, om skadesløsholdelsesbestemmelserne får betydning i praksis, eller om der blot er tale om en smart markedsføringsstrategi. På nuværende tidspunkt bør man nok ikke tillægge skadesløsholdelsesbestemmelser afgørende vægt, når man skal vælge sin AI-løsning, men i stedet lade sådanne eventuelle bestemmelser indgå som ét ud af flere beslutningsparametre.

Brug for hjælp?

Er du i tvivl om dine rettigheder og pligter i forbindelse med brug af AI-løsninger, eller har du behov for anden vejledning om IP-rettigheder og/eller AI, er du velkommen til at kontakte en af vores specialister.