Blodtransfusion til medlem af Jehovas Vidner var lovlig

Højesteret har fastslået, at det var lovligt at give blodtransfusion til et medlem af Jehovas Vidner. Blodtransfusionen var påkrævet for patientens overlevelse, men patienten kunne som følge af bevidstløshed ikke tilkendegive sine ønsker til behandlingen. En skriftlig forhåndstilkendegivelse, som patienten havde på sig, og hvor der stod, at patienten ikke ville modtage blod, opfyldte ikke kravet om, at patientens afvisning af at modtage blod skal være givet på et informeret grundlag i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation.

Højesteret har fastslået, at det var lovligt at give blodtransfusion til et medlem af Jehovas Vidner. Blodtransfusionen var påkrævet for patientens overlevelse, men patienten kunne som følge af bevidstløshed ikke tilkendegive sine ønsker til behandlingen. En skriftlig forhåndstilkendegivelse, som patienten havde på sig, og hvor der stod, at patienten ikke ville modtage blod, opfyldte ikke kravet om, at patientens afvisning af at modtage blod skal være givet på et informeret grundlag i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation.

Hovedspørgsmålet for Højesteret var, om Styrelsen for Patientklagers afgørelse om, at der ikke var grundlag for at kritisere sygehuset for at have givet patienten blodtransfusion, skulle tilsidesættes som ugyldig, fordi blodtransfusionen udgjorde et indgreb i strid med sundhedsloven § 19 sammenholdt med § 24 eller i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, 9 og 14.

Højesteret udtalte i dommen af 1. februar 2022 generelt:

  1. En forhåndstilkendegivelse om ikke at ville modtage blod eller anden lægelig behandling har vejledende betydning, men er ikke bindende for sundhedspersonalet, hvis der er tale om livsnødvendig behandling af f.eks. en bevidstløs patient.
  2. Kravet i sundhedslovens § 24, stk. 2, om, at afvisning af at modtage blod skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation for at være bindende for sundhedspersonalet, er fastsat ud fra en afvejning, hvori der er indgået hensynet til den personlige selvbestemmelse, patientsikkerheden og dokumentationen for en patients endelige vilje.
  3. Lovgivningsmagten har ud fra denne afvejning fundet det rigtigt at have en regulering, der kan hindre risiko for, at f.eks. en bevidstløs patient dør på grund af manglende livsnødvendig behandling, som vedkommende i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation ville have samtykket til.
  4. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis ikke giver grundlag for at antage, at den nationale lovgiver er afskåret fra som led i en samlet afvejning af forskellige hensyn at fastsætte nærmere betingelser for, at tilkendegivelser fra medlemmer af Jehovas Vidner om ikke at ville modtage blod er bindende for sundhedspersonalet.

Østre Landsret var i en flertalsafgørelse kommet frem til et andet resultat, som Højesteret ikke var enig i, nemlig at blodtransfusionen var ulovlig. Flertallet mente, at lægen udover den teoretiske tvivl, der havde sammenhæng med, at patienten var bevidstløs, da der var indikation for at foretage blodtransfusion, ikke kunne være i tvivl om, at patienten ikke ønskede en blodtransfusion.

Advokat Henrik Nedergaard Thomsen repræsenterede Styrelsen for Patientklager.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.