Delaftaler havde ikke karakter af rammeaftaler

Delaftaler om levering af løbende IT-ydelser, der skulle leveres efter behov, havde karakter af kontrakter og ikke rammeaftaler.

Delaftaler om levering af løbende IT-ydelser, der skulle leveres efter behov, havde karakter af kontrakter og ikke rammeaftaler.

  • Ordregiver havde udbudt en rammeaftale om levering af support, vedligeholdelse og videreudvikling i relation til ordregivers SAP-systemer. Rammeaftalen blev tildelt 6 leverandører, der alle kunne deltage i miniudbud om levering af support, vedligeholdelse og videreudvikling. De 6 leverandører på rammeaftalen kunne således bl.a. deltage i miniudbud om underliggende leveranceaftaler (delaftaler om levering af support og vedligeholdelse).
  • I forbindelse med udbuddet kunne tilbudsgiverne afgive tilbud på den eller de delaftaler under rammeaftalen angående support og vedligeholdelse, som tilbudsgiverne havde interesse i. Ordregiver gennemførte herefter først en evaluering, hvor tilbuddene på rammeaftalen blev evalueret, og hvor der således blev fundet de 6 leverandører, der skulle tildeles rammeaftalen.
  • Herefter evaluerede ordregiver tilbuddene for så vidt angik delaftalerne under rammeaftalen blandt de leverandører, der var på rammeaftalen.
  • Modellen for tildeling af henholdsvis rammeaftalen og delaftalerne var detaljeret beskrevet som en del af den beskrevne evalueringsmodel i udbudsbetingelserne. Ordregiver havde desuden angivet i udbudsmaterialet, at rammeaftalen ikke var opdelt i delkontrakter.
  • Efter tildelingen af rammeaftalen og delaftalerne indgav en af leverandørerne, som var blevet tildelt rammeaftalen, men ikke den ønskede delaftale, klage til klagenævnet.
  • Klager nedlagde under sagen blandt andet påstande, der anfægtede, at 1) udbuddet ikke var opdelt i delaftaler, at 2) delaftalerne under rammeaftalen havde karakter af selvstændige rammeaftaler, hvorfor ordregiver skulle have beskrevet de enkelte delaftalers omfang, herunder anslået værdi/mængde samt maksimal værdi/mængde, samt, at 3) ordregiver havde anvendt en evalueringsmodel (forskelsmodellen), der indebar, at evalueringen af kvalitet forrykkede vægtningen af underkriteriet ”pris”.
  • Til støtte for sine påstande gjorde klager gældende, at de i udbuddet definerede delaftaler for levering af support og vedligeholdelse havde karakter af delkontrakter i udbudsretlig forstand, hvorfor ordregiver havde været forpligtet til at lave separate beskrivelser af blandt andet omfang og værdi for de enkelte delaftaler. Klager gjorde desuden gældende, at delaftalerne ikke havde karakter af leverancekontrakter under rammeaftalen, men derimod selvstændige rammeaftaler, som var ikke-eksklusive for ordregiver, hvilket klager understøttede i, at det præcise omfang af leverandørens ydelser samt præcise vederlag under delaftalerne ikke var fastlagt.
  • Til støtte for sin påstand vedrørende forskelsmodellen gjorde klager gældende, at modellen var uigennemsigtig, idet modellen indebar, at kvalitetsscoren har en betydning for vægtningen af pris, afhængigt af hvor på pointskalaen ordregiver valgte at tildele point. Desuden gjorde klager gældende, at udbudsmaterialet indeholdt et uklart delkriterium, som i sammenhæng med ovenstående reelt medførte, at ordregiver havde ubegrænset frihed ved sit valg af det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
  • Klagenævnet udtalte, at det fremgik udtrykkeligt af udbudsmaterialet, at tildelingen af delaftalerne forudsatte en forudgående tildeling på rammeaftalen samt, at der ikke i udbudsmaterialet var indikationer på, at rammeaftalen var opdelt i delkontrakter. Desuden udtalte klagenævnet, at det faktum, at omfanget og indholdet af leverandørens ydelse og vederlaget herfor er afhængig af, i hvilket omfang der bliver behov for support og vedligeholdelse under delaftalerne, ikke medfører, at delaftaler ikke har karakter af gensidigt bebyrdende kontrakter. 
  • I forhold til evalueringsmodellen udtalte klagenævnet, at evalueringsmodellen var meget detaljeret beskrevet i udbudsmaterialet samt yderligere eksemplificeret undervejs i udbuddet, som svar på et spørgsmål.  Desuden udtalte klagenævnet, at forskelsmodellens omregninger af procentuelle forskelle på pris og kvalitet afhænger af såvel de konkrete tilbud som af forholdet mellem tilbuddene, og i øvrigt var evalueringen gennemført i overensstemmelse med udbudsmaterialets beskrevne evalueringsmodel. Klagenævnet fandt herefter ikke grundlag for at konstatere, at ordregiver ikke ved evalueringen havde overholdt de fastsatte tildelings-, under- og delkriterier, herunder deres vægtning, som beskrevet i udbudsmaterialet, eller at den anvendte evalueringsmodel ikke var gennemsigtig eller konkret egnet.
  • Klager fik ikke medhold i sine påstande.
  • Kendelsen viser, at kontrakter under en rammeaftale kan tildeles i umiddelbar forlængelse af tildelingen af rammeaftalen, men således efter at leverandørerne på rammeaftalen er fundet.
  • Klagenævnet lægger i den forbindelse vægt på ordregivers detaljerede beskrivelser og vejledninger om konstruktionen i udbudsmaterialet samt, at tildelingen af delaftalerne udtrykkeligt var betinget af en forudgående tildeling på rammeaftalen.
  • Kendelsen viser desuden, at det forhold, at omfanget og indholdet af leverandørens ydelse og vederlaget herfor vil afhænge af, i hvilket omfang der bliver behov for support og vedligehold, ikke medfører, at der ikke er tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt. Endeligt blåstempler klagenævnet endnu engang forskelsmodellen som en egnet evalueringsmodel, herunder også anvendelsen af en 1-10 pointmodel for de kvalitative under-/delkriterier i sammenspil med modellen.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.