Der kunne ikke ske fritagelse for eller eftergivelse af et rentekrav på ca. 302 mio. kr.

Østre Landsret fandt, at der hverken var grundlag for at fritage for renter efter opkrævningslovens § 8, stk. 1 og 2, eller for at eftergive renterne efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Østre Landsret fandt, at der hverken var grundlag for at fritage for renter efter opkrævningslovens § 8, stk. 1 og 2, eller for at eftergive renterne efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Sagens baggrund

Sagen udsprang af det såkaldte ”beneficial owner”-sagskompleks, der omhandlede, hvorvidt en række danske selskaber havde pligt til at indeholde dansk kildeskat ved udlodning af udbytte eller betaling af renter til deres udenlandske moderselskaber.

SKAT traf afgørelse om, at selskabet var indeholdelsespligtigt af udbytte. Landsskatteretten omgjorde afgørelsen, hvorefter Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene.

Højesteret fastslog ved dom af 9. januar 2023 (UfR 2023.1575 H), at selskabet var ansvarligt for betaling af udbytteskat, som selskabet havde forsømt at indeholde. Højesteret gav ministeriet medhold i, at kravet skulle forrentes fra 14 dage efter SKATs afgørelse og indgå på én skattekonto med forrentning efter saldoprincippet. 

Selskabet ansøgte herefter Skattestyrelsen om fritagelse eller eftergivelse af rentekravet, hvilket Skattestyrelsen afslog.

Selskabet indbragte herefter Skattestyrelsens afgørelse for domstolene, og sagen blev grundet sin principielle karakter henvist til landsretten som 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Landsrettens dom

Østre Landsret fandt, at der ikke var grundlag for at fritage for renter efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, idet rentetilskrivningen var forudsigelig, og idet fristoverskridelsen ikke var kortvarig. Landsretten
fandt, at der heller ikke kunne ske fritagelse efter opkrævningslovens § 8, stk. 2, da den ifølge forarbejderne har til formål at afbøde konsekvenserne af den ændrede udformning af opkrævningslovens § 5, som ikke gjaldt i den foreliggende sag.

Landsretten fandt endvidere, at der ikke kunne ske eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, da selskabets situation ikke kunne sidestilles med de omstændigheder, der er beskrevet i forarbejderne. 

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Skatteministeriets interesser blev varetaget af advokat Tony Sabbah og advokatfuldmægtig Julie Lærke Buch-Olsen.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.