Sagens baggrund
Sagen udsprang af det såkaldte ”beneficial owner”-sagskompleks, der omhandlede, hvorvidt en række danske selskaber havde pligt til at indeholde dansk kildeskat ved udlodning af udbytte eller betaling af renter til deres udenlandske moderselskaber.
SKAT traf afgørelse om, at selskabet var indeholdelsespligtigt af udbytte. Landsskatteretten omgjorde afgørelsen, hvorefter Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene.
Højesteret fastslog ved dom af 9. januar 2023 (UfR 2023.1575 H), at selskabet var ansvarligt for betaling af udbytteskat, som selskabet havde forsømt at indeholde. Højesteret gav ministeriet medhold i, at kravet skulle forrentes fra 14 dage efter SKATs afgørelse og indgå på én skattekonto med forrentning efter saldoprincippet.
Selskabet ansøgte herefter Skattestyrelsen om fritagelse eller eftergivelse af rentekravet, hvilket Skattestyrelsen afslog.
Selskabet indbragte herefter Skattestyrelsens afgørelse for domstolene, og sagen blev grundet sin principielle karakter henvist til landsretten som 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.
Landsrettens dom
Østre Landsret fandt, at der ikke var grundlag for at fritage for renter efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, idet rentetilskrivningen var forudsigelig, og idet fristoverskridelsen ikke var kortvarig. Landsretten
fandt, at der heller ikke kunne ske fritagelse efter opkrævningslovens § 8, stk. 2, da den ifølge forarbejderne har til formål at afbøde konsekvenserne af den ændrede udformning af opkrævningslovens § 5, som ikke gjaldt i den foreliggende sag.
Landsretten fandt endvidere, at der ikke kunne ske eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, da selskabets situation ikke kunne sidestilles med de omstændigheder, der er beskrevet i forarbejderne.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Skatteministeriets interesser blev varetaget af advokat Tony Sabbah og advokatfuldmægtig Julie Lærke Buch-Olsen.
