Dom om lovlighed af påbud om meddelelse af oplysninger

Sagen angik et påbud fra Skattestyrelsen til en virksomhed om at udlevere nogle nærmere angivne oplysninger. Påbuddet omfattede oplysninger om leverancer af varer og ydelser til kunder, der havde handlet for over nærmere angivne beløbsgrænser ved brug af et medlemskort, som virksomheden havde udstedt til kunderne som led i et kundefordelsprogram.

Virksomheden indbragte Skattestyrelsens påbud for Københavns Byret, hvor tre dommere deltog i afgørelsen af sagen efter retsplejelovens § 12, stk. 3.

Et af hovedspørgsmålene i sagen var, om påbuddet havde hjemmel i momslovens § 75, stk. 1 og stk. 9, som påbuddet var udstedt i medfør af. Det fremgår af bestemmelsen i stk. 1, at leverandører til registreringspligtige virksomheder på begæring skal meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder. Af bestemmelsen i stk. 9 fremgår, at told- og skatteforvaltningen kan give den oplysningspligtige påbud om at efterleve reglerne for meddelelse af oplysninger efter stk. 1, og at told- og skatteforvaltningen kan pålægge den oplysningspligtige daglige bøder indtil påbuddet efterleves.

Byrettens dom af 4. maj 2023

Retten anførte, at det følger af bestemmelsen i momsloven og forarbejderne hertil, at myndighederne kan anmode om oplysninger med henblik på at kontrollere, om en virksomhed er registreringspligtig for moms. Retten anførte endvidere, at det ikke er en betingelse for udstedelse af et påbud om udlevering af oplysninger, at forvaltningen på forhånd er bekendt med navne eller andre oplysninger, der kan identificere en registreringspligtig virksomhed, eller at der foreligger en konkret formodning om afgiftsunddragelse i en konkret sag.

Retten fandt på baggrund af en konkret bedømmelse af påbuddet og de foreliggende omstændigheder, at påbuddet havde hjemmel i momslovens § 75, stk. 1 og 9.

Retten afviste selskabets indsigelser om bl.a., at påbuddet var ugyldigt som følge af, at det ikke også havde hjemmel i skattekontrolloven og punktafgiftslovgivningen, at selskabet ikke var rette pligtsubjekt for påbuddet, fordi selskabet, der var adressat for påbuddet, ikke havde solgt de omhandlede varer, og at påbuddet omfattede oplysninger om kunder og forhold, der gik videre end nødvendigt.

Endvidere fandt retten, at påbuddet ikke stred mod retssikkerhedslovens §§ 9 og 10, og at påbuddet heller ikke indebar en krænkelse af regler i databeskyttelsesforordningen og/eller af kundernes ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger i henhold til EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, artikel 7 og 8.

Dommen er ikke anket, og ankefristen er udløbet. Dommen er derfor endelig.