Fire gode råd fra fire forskellige perspektiver
På trods af at du ikke er alene med en karakter under gennemsnittet, kan det stadig være svært at lægge skuffelsen bag sig. Så hvad gør du, når du bliver skuffet over en karakter? Det har vi spurgt en stud.jur., en fuldmægtig, en partner og en fra HR om.
1. Del både skuffelsen og glæden med dine medstuderende
Ifølge Emma Eilskov Bolding, stud.jur. hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, bør man holde op med at sammenligne sine karakterer med sine medstuderendes. Man bør i stedet skabe en kultur, hvor det er acceptabelt at sige, at man er skuffet over et resultat – uanset hvilken karakter man har fået. Netop denne aftabuisering har altid været centralt for Emma og hendes tætte medstuderende: “Vi deler både, når det er gået godt, men også når det er gået dårligt. På den måde bliver jeg mindre stresset og mindre påvirket af karakterer, hvilket gør det meget rarere at være studerende.”
Emma kan dog til tider opleve, at jurastudiet er stressende. Specielt i eksamensperioder. Hendes råd hertil er, at man husker at prioritere pauser, så ”det hele ikke koger over.” Man skal tilgive sig selv, hvis man ikke får læst det planlagte for dagen. Hvis man sidder og studerer til langt ud på natten, er det alligevel begrænset, hvor meget der sætter sig fast: ”Jeg holder altid fri om aftenen – ellers bliver jeg kørt fuldstændig ud.” Emmas kerneråd til at komme igennem en stressende periode på studiet er at sparre med sine medstuderende. Uanset hvor dygtig og forberedt man er, er det umuligt at have fuldstændig styr på alle nicheområder. I bund og grund er alle i samme båd, og derfor skal man hjælpe hinanden for at komme helskindede i gennem og samtidig få en sjov og mindeværdig studietid.
2. Tænk fremadrettet – hvad kan du ændre til næste gang?
Et godt råd ifølge Tony Sabbah, partner og advokat hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, er ikke at bruge god energi på at ærgre sig over en karakter, man alligevel ikke kan gøre noget ved. I stedet vil han råde os studerende til at flytte fokus over på, hvad man fremadrettet kan ændre i sin læsning og forberedelse op til eksamen. F.eks. anbefaler han, at man til voteringen efter en mundtlig eksamen nedskriver censors feedback i stedet for at hænge fast i den tildelte karakter. Den konstruktive feedback kan hermed være med til at gøre fremtidige mundtlige eksamener til en mere succesrig oplevelse.
Hertil vil både Tony, som har undervist på jurastudiet i København og Aarhus, råde alle studerende til at have fokus på eksamensopgaven og ikke drukne besvarelsen i præfabrikerede noter. Det har ingen værdi, er oftest formuleret i et andet sprog, end hvad en studerende forfatter under eksamenspres, og det fylder unødigt i opgaven. Tony understreger, at det afgørende i en eksamensopgave er at besvare netop det spørgsmål, som opgaven stiller. Diskussionselementet kan være relevant, men med dette sagt har de færreste rettere og censorer tid til at overskue overambitiøse pointer til opgavens tekst.
3. Husk, dine ’svipsere’ er ikke altafgørende
En afsluttende pointe, som Tony ønsker at sende ud, er ikke betvivle sine færdigheder, da han har eksempler på medstuderende, der på trods af udsving på karakterbladet har formået at opnå deres karrieredrømme – vejen dertil var blot anderledes, end hvad de havde forestillet sig i første omgang. Tony mener, at der i rekrutteringen i dag er tale om et meget mere nuanceret billede af ansøgeren, og at: ”Et par enkelte ’svipsere’ ikke skal være afgørende for ens karriereveje i sidste ende. Vi ser på det samlede billede, herunder også hvad den studerende har lavet ved siden af studiet.”
Hertil bemærker Frederik Alfast Damm, advokatfuldmægtig hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, at: “Et 4- eller 7-tal i et fag, som du rent faktisk har fundet interesse og passion for, er uendeligt mere værd end et 10 eller 12-tal i et fag, som du aldrig har lyst til at beskæftige dig med igen”. I bund og grund hjælper jurastudiet de studerende med at finde de retsområder, man gerne vil dygtiggøre sig som jurist indenfor, hvor karakteren som bekendt blot er et øjebliksbillede.
4. Vis at du mestrer faget på ny
Det nuancerede billede af ansøgeren understøttes tillige af Emma Kirchhoff, HR Business Partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, der synes, det især er spændende, hvis ansøgeren har tillært sig juridiske kompetencer på en anderledes måde.
”Valget af frivillige aktiviteter kan derudover få kandidatens personlighed til at skinne igennem på CV’et,” forklarer hun.
Et råd fra Emma til de studerende, som er dumpet en eksamen eller har fået en karakter, de ikke er tilfredse med, er at genbesøge faget og vise, at man mestrer det på trods af den utilfredsstillende karakter, herunder f.eks. skrive bachelorprojekt eller speciale i faget.
Endelig vil Emma råde ansøgere til at fortælle åbent til en jobsamtale om karakterer, de ikke er tilfreds med. Er karakteren f.eks. påvirket af eksamensformen eller en dårlig dag? Denne åbenhed giver mulighed for en dialog om, hvilke faktorer der påvirkede det endelige resultat.
