EU-Domstolen fortolker IE-direktivet i en præjudiciel forelæggelse fra Højesteret

Kan et slagteri straffes for at have drevet virksomhed uden tilladelse? Det afhænger bl.a. af, om slagteriet kræver miljøgodkendelse efter EU’s direktiv om industrielle emissioner (IE-direktivet). I en dom af 22. februar 2024 har EU-Domstolen fortolket IE-direktivets regler om godkendelsespligt for slagterier. Spørgsmålene var stillet af den danske Højesteret, og i denne nyhed stiller vi skarpt på EU-Domstolens svar.

Kan et slagteri straffes for at have drevet virksomhed uden tilladelse? Det afhænger bl.a. af, om slagteriet kræver miljøgodkendelse efter EU’s direktiv om industrielle emissioner (IE-direktivet). I en dom af 22. februar 2024 har EU-Domstolen fortolket IE-direktivets regler om godkendelsespligt for slagterier. Spørgsmålene var stillet af den danske Højesteret, og i denne nyhed stiller vi skarpt på EU-Domstolens svar.

Sagens baggrund

Et slagteri i Holstebro var tiltalt for i perioden 2014-2016 at have drevet virksomhed uden en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.

De danske myndigheder var af den opfattelse, at slagteriet havde haft en gennemsnitlig produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons pr. dag, og at slagteriet derfor skulle have haft en miljøgodkendelse, jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 6.4.a.

I 2018 blev slagteriet ved Retten i Holstebro idømt en bøde på 841.000 kr. for at overtræde miljøbeskyttelsesloven og fik konfiskeret ca. 3,4 mio. kr. Direktøren for det selskab, der drev slagteriet, blev samtidig idømt en bøde på 150.000 kr.

Vestre Landsret stadfæstede i 2019 byrettens dom, dog således at bøden til direktøren blev nedsat til 80.000 kr.

Landsrettens dom blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket til Højesteret, hvor der opstod tvivl om, hvordan slagteriets kapacitet nøjagtigt skulle beregnes. Ifølge godkendelsesbekendtgørelsen er ”Drift af slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe, herunder slagtet fjerkræ, på mere end 50 tons/dag”. Tvivlen gik på, hvordan begreberne ”slagtekroppe”, ”pr. dag” og ”kapacitet” i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 6.4.a, skal forstås.

Eftersom bilag 1, pkt. 6.4.a, om slagterier har sin oprindelse i EU’s direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IE-direktivet), var det nødvendigt for Højesteret at få afklaret fortolkningstvivlen ved EU-Domstolen gennem en præjudiciel forelæggelse.

Det fremgår af artikel 10 i direktivet, at det finder anvendelse på aktiviteter i bilag I, og af bilagets pkt. 64, litra a, fremgår, at drift af slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons/dag er omfattet.

EU-Domstolens dom i sag C-311/22, Moesgaard Meat 2012

Domstolen bemærkede (præmis 34), at det er væsentligt, at direktivets bestemmelser fortolkes selvstændigt og ensartet i EU, og at der skal tages hensyn til sammenhæng i lovgivningen. Der henvistes (præmis 37) til forordning nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, hvori en ”slagtekrop” betyder ”hele eller midtflækkede kroppe af slagtede svin efter afblødning og udtagelse af indvolde”. Domstolen fandt (præmis 43), at det var denne forståelse af slagtekrop, som der henvistes til i IE-direktivet.

EU-Domstolen besvarede i præmis 52 spørgsmål 1 om slagtekroppe:

Ordet ”slagtekroppe” skal, når der drejer sig om svin, fortolkes sådan, at der skal tages hensyn til ”vægten af de slagtede svin uden tunge, børster, klove, kønsorganer, flomme, nyrer og mellemgulv efter afblødning og udtagelse af indvolde”.

Det næste spørgsmål var, hvordan ”kapacitet” ”pr. dag” skal forstås.

Domstolen anførte, at den sædvanlige betydning af ”produktionskapacitet” er den mængde slagtekroppe, som slagteriet er i stand til at producere, men der skal tages hensyn til relevante fysiske, tekniske og juridiske begrænsninger for kapaciteten (præmis 55). For den fastlagte kapacitet skal svare til, hvad der er praktisk gennemførligt under overholdelse af de regler, der gælder for virksomheden.

Hvis produktionsdataene for et slagteri, der ikke har den nødvendige godkendelse, viser, at de producerede mængder overstiger de mængder, som slagteriet burde kunne producere, jf. ovenfor, må slagteriet i det mindste have en kapacitet svarende til de faktiske mængder, jf. præmis 56.

EU-Domstolen besvarede på denne baggrund spørgsmål 2-3 om kapacitet pr. dag: Den daglige kapacitet for et slagteri, der er i drift uden godkendelse, skal beregnes ud fra slagteriets faktiske månedlige produktionsmængder, uden at der tages hensyn til eventuelle fysiske, tekniske eller juridiske begrænsninger, som kan indskrænke kapaciteten. Beregningen skal ud over de dage, hvor dyrene slagtes, også omfatte de dage, hvor andre trin i produktionen af slagtekroppe gennemføres.

Hvad sker der efter EU-Domstolens dom?

Den verserende straffesag mod slagteriet og dets direktør fortsætter ved Højesteret, og det er nu op til Højesteret at afgøre, på baggrund af fortolkningsbidraget fra EU-Domstolen, om slagteriet havde en sådan kapacitet, at en miljøgodkendelse var nødvendig.

Det må antages, at EU-Domstolens fastlæggelse af begrebet kapacitet kan få betydning for Miljøstyrelsens og kommunernes forståelse af begrebet, som anvendes generelt i godkendelsesbekendtgørelsen.

Læs mere om vores rådgivning inden for miljø og planlægning.