EU-Domstolen præciserer grænserne for forskelsbehandling i parallelsamfund

BAGGRUND FOR OMDANNELSESSAGEN

EU-Domstolens Store Afdeling har besvaret to præjudicielle spørgsmål fra Østre Landsret om, hvorvidt regler i almenboligloven, der skal forebygge parallelsamfund, indebærer forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i strid med EU-retten. Den præjudicielle dom er afsagt som led i en retssag om boligområdet Mjølnerparken, som verserer ved Østre Landsret, og vedrører fortolkningen af EU’s ligebehandlingsdirektiv (direktiv 2000/43).

Den omtvistede danske regel findes i almenboliglovens § 61 a. Den bestemmer, at der ved et parallelsamfund forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor visse andre socioøkonomiske kriterier er opfyldt. Når et boligområde har været parallelsamfund i fem år, bliver det et ”omdannelsesområde”, hvilket udløser krav om, at boligområdet skal undergå bestemte forandringer. Spørgsmålet i de verserende sager er, om dette udgør forskelsbehandling på grundlag af beboernes etniske oprindelse.

TRE HOVEDSPØRGSMÅL I DOMMEN

EU-Domstolens dom er struktureret omkring tre centrale spørgsmål: direktivets anvendelsesområde, direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. På alle tre punkter fastlægger Domstolen de overordnede EU-retlige rammer, men overlader den konkrete vurdering til de nationale domstole.

Direktivets anvendelsesområde

Domstolen fastslår, at udlejning af almene familieboliger mod betaling udgør økonomisk virksomhed og dermed levering af tjenesteydelser omfattet af direktivet. Domstolen når denne konklusion, fordi der er tale om ydelser, der leveres mod vederlag, uanset at de almene boligorganisationer er non-profit-organisationer, og at huslejen er lavere end markedsprisen. Den forelæggende ret skal dog efterprøve de faktiske kendetegn ved det danske system, som Domstolen har lagt til grund for sin vurdering.

Begreberne direkte og indirekte forskelsbehandling

Ved vurderingen af, om det omtvistede kriterium diskriminerer direkte på grundlag af etnisk oprindelse, præciserer Domstolen sin hidtidige praksis om, hvad der forstås ved ”etnisk oprindelse”. 

Domstolen fastslår i den forbindelse, at personers nationalitet eller fødeland udgør neutrale kriterier, idet de ikke i sig selv er tilstrækkelige til at fastslå personernes etniske oprindelse, men kan indgå i den samlede vurdering heraf. Domstolen fastslår desuden, at der kan forekomme diskrimination på grundlag af etnisk oprindelse, selv om kriteriet omfatter en flerhed af etniske oprindelser.

Ifølge Domstolen skal det vurderes konkret, om kriteriet forskelsbehandler direkte på grundlag af etnisk oprindelse, og Domstolen opregner en række forhold, såsom lovgivningens forarbejder, der kan indgå i denne vurdering. Endelig forudsætter direkte forskelsbehandling, at visse personer bliver udsat for en ”ringere” behandling.

Hvis den forelæggende ret ikke finder grundlag for direkte forskelsbehandling, skal den tage stilling til, om ordningen indebærer indirekte forskelsbehandling. I givet fald skal det vurderes, om ordningen forfølger et legitimt mål af almen interesse, såsom social samhørighed og integration, og om indgrebene er proportionale. Domstolen fremhæver i denne forbindelse, at medlemsstaterne råder over et vidt skøn på boligpolitikkens område, og at effektiv genhusning kan udgøre et væsentligt element i proportionalitetsvurderingen.

DOMMENS BETYDNING

EU-Domstolen har ikke taget stilling til, om den danske ordning for parallelsamfund er i strid med EU-retten. Dommen fastlægger – som præjudicielle afgørelser ofte gør – blot de EU-retlige rammer, som de nationale domstole herefter skal anvende på det konkrete faktum i de verserende nationale sager. Der verserer retssager ved bl.a. Retten i Aarhus, Østre Landsret og Højesteret, hvor spørgsmålet om den danske almenboliglovgivnings forenelighed med EU-retten er blevet rejst. Højesteret har allerede berammet hovedforhandling i november 2026 i en række boligretssager om boligområdet Nøjsomhed i Helsingør.

EU-dommen fastslår, at vurderingen af, om der sker forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, beror på en samlet og kontekstafhængig analyse. Med EU-Domstolens fortolkningsprincipper kan de verserende retssager ved de danske domstole nu fortsætte. Højesteret har allerede berammet hovedforhandling i november 2026 i en række retssager om boligområdet Nøjsomhed i Helsingør.

EU-teamet rådgiver løbende om de EU-retlige rammer og betydningen for offentlige myndigheder og boligsektoren.

Sagen blev varetaget af Rass Holdgaard, Ann-Kristin Rasmussen, Emil Wetendorff Nørgaard og Martin Bank Nutzhorn Villaume.