Sag T-289/21 (Bastion)
Retten afviste en sag anlagt af Bastion Holding m.fl. mod Kommissionen. Kommissionen havde i den anfægtede afgørelse godkendt en tredje ændring af den oprindelige støtteordning vedtaget af den hollandske stat for små og mellemstore virksomheder i forbindelse med COVID-19-udbruddet i henhold til afsnit 3 i rammebestemmelserne. Den tredje ændring medførte bl.a., at store virksomheder også blev omfattet af støtteordningen.
Bastion gjorde gældende, at Kommissionen havde tilsidesat sin forpligtelse til at indlede formel undersøgelsesprocedure, jf. artikel 108, stk. 2, TEUF, og begrundelsespligten.
Hvad angår Kommissionens pligt til at indlede en formel undersøgelsesprocedure, gjorde Bastion gældende, at den Hollandske støtteordning, der yde kompensation for de faste omkostninger for visse virksomheder, var uegnet til at opfylde formålet om at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi. Ifølge Bastion var støttebeløbet utilstrækkeligt da kompensationen for store virksomheder som Bastion, ikke var nok til effektivt at imødegå omsætningstabet som følge af COVID-19-udbruddet.
Derudover mente Bastion, at statsstøtteforanstaltningen var uforholdsmæssig. Ifølge Bastion var det uforholdsmæssigt store beløb, der indrømmes små og mellemstore virksomheder, hvilket gav dem mulighed for at være mere konkurrencedygtige, eftersom de i henhold til Bastion ikke blev begrænset af deres faste omkostninger. Bastion fandt det desuden uforholdsmæssigt, at små og mellemstore virksomheder kunne modtage næsten det samme støttebeløb til at håndtere likviditetsmangler, som store virksomheder med betydelig flere udgifter.
Retten fandt, at Kommissionen ikke havde grund til at indlede en undersøgelsesprocedure vedrørende den anfægtede afgørelse. I den forbindelse udtalte Retten, at støtteforanstaltninger kan være rettet mod at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i økonomien, uden at den skal den afhjælpe hele denne forstyrrelse. Derudover fandt Retten, at støtteforanstaltningen ikke var uforholdsmæssig, eftersom Bastion, som er en stor virksomhed, ikke var i en sammenlignelig situation med små og mellemstore virksomheder, da det følger af rammebestemmelserne, at små og mellemstore virksomheder var særligt udsat for alvorlige følger på grund af manglende likviditet under COVID-19-udbruddet. Derudover havde de hollandske myndigheder godtgjort, at det særligt var små- og mellemstore virksomheder, der var berørte, som følge af udbruddet, og som stod for 71% af beskæftigelsen.
Vedrørende anbringendet om tilsidesættelse af begrundelsespligten i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF, fandt Retten, at Kommissionen under COVID-19-udbruddet havde begrundet sin afgørelse tilstrækkeligt til at opfylde kravet om tilstrækkelig begrundelse i artikel 296.
I den forbindelse lagde retten vægt på, at kravene til begrundelse skal ses i lyset af det pres, som Kommissionen var underlagt under COVID-19-udbruddet, hvorefter Kommissionens begrundelse opfyldte de minimumskrav, der måtte gælde under sådant tidspres.