For partner og advokat Milena Anguelova Krogsgaard er juraen uløseligt forbundet med teknologi, mennesker og samfundsudvikling. Hun befinder sig dér, hvor komplekse reguleringer møder ny teknologi, og hvor digitale løsninger skal designes, forhandles og realiseres. Med sin dybe indsigt i bl.a. IT-ret, offentlige udbud og AI er Milena en markant drivkraft i udviklingen af nogle af landets mest samfundskritiske IT-projekter. Den 3. december fylder hun 50 år.

Milena er født og opvokset i Bulgarien og tilbragte sine ungdomsår her, mens muren og regimet faldt. For en samfundsinteresseret gymnasieelev var de år med til både at vække en passion og danne grundlag for en karrierevej:
”Jeg oplevede et samfund, der stod over for en enorm transformationsopgave. Det gjorde et stort indtryk på mig – og det var i høj grad det, der motiverede mig til at læse jura. Jeg havde et ønske om at bidrage til samfundet, genopbygningen og etableringen af et nyt, demokratisk regime,” fortæller Milena.
Kærligheden førte hende senere til Danmark, hvor hun gennemførte endnu en kandidatgrad i jura. Hun drømte om at arbejde med samfundsprojekter, og gennem sine år i både Justitsministeriet og Konkurrencestyrelsen fik hun et tæt samarbejde med Poul Schmith/Kammeradvokaten. Det blev hurtigt klart for hende, at hun her havde mulighed for at bruge sin juridiske faglighed til at løse komplekse samfundsopgaver i et samspil med det offentlige:
”Jeg har haft min daglige gang her i næsten 20 år, og perioden har været præget af en markant udviklingsrejse – både for virksomheden og for mig personligt og fagligt. Jeg arbejder med enormt dygtige kollegaer, som jeg sætter meget stor pris på. Desuden har jeg haft mulighed for løbende at udvide mit ansvar og specialisere mig i takt med, at den teknologiske udvikling har introduceret nye juridiske problemstillinger og arbejdsområder. Det har været – og er fortsat – både fagligt stimulerende og motiverende.”