Problemstillingen i sagen
En skatteyder havde spekuleret i køb og salg af kryptovaluta og havde i den forbindelse fået gevinster og tab. Gevinsterne var blevet beskattet som personlig indkomst, og spørgsmålet var, om tabene kunne fradrages i skatteyderens personlige indkomst (med høj skatteværdi) eller alene i skatteyderens skattepligtige (almindelige) indkomst (med lav skatteværdi).
Såvel Skattestyrelsen som Skatteankenævn Aalborg havde i deres afgørelser bestemt, at skatteyderens tab alene kunne fradrages i den skattepligtige indkomst og ikke i den personlige indkomst.
Skatteyderen indbragte spørgsmålet for domstolene og anmodede om, at sagen blev henvist til førsteinstansbehandling i landsretten som følge af sin principielle og vidererækkende karakter. Efter Skatteministeriet havde tiltrådt skatteyderens opfattelse henviste byretten sagen til Vestre Landsret.
Landsrettens dom
Landsretten slog fast, at retten til fradrag i den personlige indkomst er begrænset til de udgifter mv., der udtrykkeligt fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2. Landsretten henviste i den forbindelse til ordlyden af personskattelovens § 3, stk. 1 og 2, sammenholdt med de almindelige bemærkninger i lovforslaget til personskatteloven.
Det forhold, at skatteyderens fortjeneste fra handel med kryptovaluta indgik i den personlige indkomst, kunne derfor ikke føre til, at tab skulle fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Tabet kunne derimod fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, modsætningsvist.
Herefter frifandt landsretten Skatteministeriet.
Skatteministeriets interesser for domstolene blev varetaget af advokat Steffen Sværke i samarbejde med advokaterne Mattias Chor og Evin Botansen.
