Fordelene ved at rykke juraen ud af klasselokalet

Juraen åbner dørene til mange forskellige karrieremuligheder, hvilket – ikke overraskende – kan gøre det svært at finde ud af, hvad der interesserer én, og hvad man gerne vil arbejde med efter studiet.

Jurastudiet er, som mange ved, meget præget af en boglig tilgang, hvor man som studerende primært dykker ned i lovgivning og retspraksis samt arbejder med cases. På grund af seminarlokalets begrænsninger kommer dette dog indimellem til kort.

Det rejser spørgsmålet: Hvilke muligheder har vi som studerende for at rykke juraen ud af klasselokalet?

Studiet er faktisk tilrettelagt sådan, at man kan tilmelde sig projektorienterede forløb eller udlandsophold, som kan give et mere konkret indblik i, hvordan juraen anvendes i praksis. Det kan både fungere som en pause fra den teoretiske undervisning og som en chance for at udvikle sig fagligt og socialt. Men hvad er mulighederne så?

For at illustrere dette vil jeg dele nogle erfaringer fra studerende, der har taget springet og arbejdet med jura uden for klasselokalet. Gennem processpil, udlandsophold og arbejde har de fået erfaring, der har styrket både deres faglige og sociale kompetencer.

Nordisk Processpil: Fra klasselokalet til retssalen

For Scott Legault Morthorst, som er stipendiat hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, var hans deltagelse i Nordisk Processpil om Menneskerettigheder langt mere aktivt og praktisk end den klassiske undervisning, som han efterhånden var blevet mæt af på kandidaten. I stedet for at læse og gå til eksamen – noget som han havde prøvet mange gange før – fik han noget miljøforandring.

Scott deltog i samarbejde med Club Lannung i foråret 2024, hvor han sammen med andre studerende arbejdede med processkrifter og mundtlige procedurer. Holdet vandt konkurrencen, og for Scott var det en tiltrængt mulighed for at bryde med den traditionelle undervisning. Samtidig fik han 30 ECTS til sit semester.

De klassiske undervisningsdage blev erstattet af intensive arbejdsdage, hvor deltagerne både individuelt og i fællesskab udarbejdede processkrifter og tog stilling til modpartens argumenter. Undervejs fik de løbende feedback fra erfarne vejledere, hvilket gjorde læringen mere interaktiv og dynamisk.

"For mig, var det mere motiverende, og det jeg havde brug for, inden jeg skulle skrive speciale i efteråret", fortæller han. Processpillet gav ham mulighed for at arbejde tæt sammen med andre studerende og blive udfordret både skriftligt og mundtligt.

Afvekslingen mellem at udarbejde et skriftligt produkt i form af processkriftet og herefter procedere foran dommere fra de nordiske højesteretter og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol var udfordrende på to vidt forskellige måder. Scott oplevede, at den mundtlige del krævede en helt anden energi og mental tilstedeværelse end den skriftlige del.

Ifølge Scott fik han både sociale og faglige kompetencer ud af forløbet, såsom at skrive og besvare modpartens processkrifter og at strukturere mundtlige procedurer. Det hjalp ham med at stille skarpt på modpartens argumenter samt skabe egne klare, præcise argumenter. Samtidig bekræftede oplevelsen hans ønske om at arbejde med retssagsførelse: "Det føles som den rette vej for mig."

Scott anbefaler klart andre at deltage i Nordisk Processpil, uanset om man er sikker på, om man vil arbejde med proces eller ej. Det er en unik mulighed for at udvikle både faglige og sociale kompetencer – noget, man ikke får i klasselokalet.

Internationalt arbejde mellem bacheloren og kandidaten

Emma Ziegler Steen, der også er stud.jur. hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, har læst sin bachelor i jura i England. Imellem bacheloren og kandidaten har Emma haft to stillinger, hvor hun fik mulighed for at arbejde med juraen i praksis.

Hendes første stilling var som del af et toårigt Young Associate program i OECD's handelsafdeling i Paris. Selvom hendes kollegaer i OECD's handelsafdeling primært var økonomer, fandt Emma sin juridiske baggrund både relevant og brugbar i arbejdet med handels- og landbrugsaftaler.

Det var her en overraskelse for hende, hvor eftertragtet juraen faktisk er i det rigtige arbejdsliv – særligt når man kommer fra et miljø, hvor man ofte tror, at alle arbejder og beskæftiger sig med jura. På studiet kan man nemt glemme, at man kommer til at arbejde med folk, der ikke har en juridisk baggrund, fortæller hun – en indsigt, som universitet ikke i samme grad klæder en på til.

Erfaringen bekræftede hendes interesse for jura, og efter tiden i Paris fortsatte hun som juridisk rådgiver for den danske repræsentation i Strasbourg i halvandet år. I Strasbourg arbejdede hun med implementering af EMD-domme i Danmark og andre europæiske lande. Her arbejdede hun tæt sammen med diplomater og juridiske praktikanter, hvilket både gav hende faglig sparring, men også nye bekendtskaber.

"Jeg vidste, at jeg ville læse videre, men jeg var i tvivl om det skulle være jura. Mit arbejde i Paris og især i Strasbourg bekræftede, at det var den rette vej for mig," fortæller Emma. Særligt det at se juraen i brug og blive bekræftet i, at hun kunne anvende sin viden fra studiet i det praktiske liv – uanset om hun arbejdede med ren jura eller ej.

Emma er overbevist om, at erhvervserfaring – selv for en kortere periode – kan være enormt givende. "Man behøver ikke tage 3,5 år som jeg gjorde. Jeg tror, mange kan få meget ud af bare et halvt år," siger hun. For Emma var det især den sociale del, der gjorde indtryk, da hun oplevede, at kollegerne kom tættere på hinanden, fordi de alle var langt væk hjemmefra.

Emmas erhvervserfaring gav hende en fornyet motivation for at studere og en dybere forståelse af, hvordan juraen kan bruges i praksis. Hun beskriver kandidaten som 'fantastisk', fordi den giver mange fag at vælge imellem. Derudover har hendes arbejde med frister og konkrete juridiske problemstillinger givet hende redskaber, som hun har kunnet bruge direkte på studiet.

Min egen erfaring: Det behøver ikke altid at kunne bogføres som noget fagligt

Ud over de faglige fordele ved at træde ud af klasselokalet, kan der også være – mange – andre fordele forbundet hermed, som vil kunne have en positiv indvirkning på din studietid.

I mit første semester af kandidaten tog jeg en to-måneders pause, hvor jeg var gast på en sejlbåd. Det havde intet med jura at gøre, og det var et bevidst valg.

Det gav mig tid til at reflektere over min hverdag – både hvordan jeg strukturerede mit studiearbejde, og hvilke fagområder der virkelig interesserede mig, og som jeg kunne se mig selv arbejde med i fremtiden. Det var det afbræk, jeg havde brug for i en hverdag, hvor jeg følte, at jeg ofte sad alene med bøgerne. Det, jeg oplevede, var at komme tilbage på studiet med en fornyet energi til at gribe fagene an.

Derfor vil jeg råde dig til at huske, at det du laver, ikke altid behøver at kunne ”bogføres” som ”fagligt indhold” for at have værdi. At kende sine egne behov og give sig selv plads til at udforske nye miljøer og oplevelser kan være lige så vigtigt for at trives under studietiden. Udvekslinger eller andre aktiviteter giver meget mere end bare faglig indsigt – de kan også bidrage til din personlige udvikling og styrke din motivation både inden for og uden for studiet. I sidste ende handler det om at finde det, der giver dig værdi, og bruge det til at præge din studietid på den bedst mulige måde.