Gaveafgift ved overdragelse af stuehus på landbrugsejendom

Sagen angik, om der skulle betales fuld eller nedsat gaveafgift af værdien af et stuehus på en landbrugsejendom, som var blevet overdraget med succession efter kildeskattelovens § 33 C. Spørgsmålet var, om værdien af stuehuset, der var udlejet til beboelse, skulle medregnes ved opgørelsen af værdien af den overdragne landbrugsvirksomhed ved beregning af gaveafgiften. Det var en betingelse for at anvende den nedsatte afgiftssats, at stuehuset var en del af en virksomhed, der opfyldte betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession.

Højesteret udtalte, at udlejning af fast ejendom som udgangspunkt ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed ved skattemæssig succession. Der gælder dog en undtagelse for udlejning af fast ejendom, der benyttes til landbrug mv. Denne undtagelse giver en særlig adgang til at overdrage udlejede landbrugsejendomme mv. med skattemæssig succession.

Højesteret anførte, at det ikke er ved enhver udlejning af fast ejendom, der efter vurderingsloven er henført til kategorien landbrugsejendom, at der er adgang til overdragelse med skattemæssig succession.

I den konkrete sag var stuehuset på overdragelsestidspunktet udlejet til beboelse og blev ikke benyttet til landbrugsmæssige formål. Højesteret fastslog på den baggrund, at udlejningen af stuehuset ikke var en del af den overdragne landbrugsvirksomhed, og at udlejningen ikke kunne anses for erhvervsvirksomhed efter den særlige undtagelse vedrørende landbrugsejendomme.

Højesteret bemærkede, at der var adgang til skattemæssig succession med hensyn til stuehuset efter den såkaldte halvdelsregel i kildeskattelovens § 33 C, stk.1, 4. pkt., da mere end 50 % af den samlede ejendom blev anvendt erhvervsmæssigt i landbrugsvirksomheden på overdragelsestidspunktet.

Højesteret anførte videre, at der efter boafgiftslovens § 23 a skal betales nedsat gaveafgift af ”værdien af… virksomheder”, og at det i overensstemmelse hermed alene er den erhvervsmæssigt anvendte del af et aktiv, der medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen, og at dette også gælder for ejendomme, uanset at hele ejendommen kan overdrages med succession efter halvdelsreglen.

Det forhold, at stuehuset kunne overdrages med succession i medfør af halvdelsreglen, førte således ikke til, at værdien af stuehuset kunne medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen efter boafgiftslovens § 23 a.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet. Dommen blev afsagt med dissens.

Sagen blev varetaget af advokat Sune Riisgaard i samarbejde med advokat Birgitte Kjærulff Vognsen.