Gode råd til specialeskrivningen

Overvejelser forud for specialeskrivningen

For at blive klogere på hvordan jeg selv kan gå til specialeskrivningen har jeg snakket med tre af mine gode kollegaer, der alle har erfaring med at skrive speciale, nemlig stipendiat Sally Zenia Gjerskov Hylby, advokatfuldmægtig Katarina Søby Laursen og advokat Esbern Frank Syhler-Hansen.

Det kan nemlig virke en smule uoverskueligt at skulle i gang med specialeskrivningen, da der er tale om en stor afhandling, hvor man selv skal tilrettelægge tid og indhold. Jeg har derfor spurgt mine kolleger, hvilke overvejelser de gjorde sig forud for specialeskrivningen, hvordan de oplevede tids- og arbejdspresset under specialeskrivningen, og hvilke erfaringer, både gode og dårlige, de gjorde sig i forbindelse med specialeskrivningen.

Sally forklarede, at det for hende var vigtigt at skrive inden for et område, som hun er god til og har interesse for. ”Men det skulle også være en god og hyggelig proces og en proces, hvor jeg havde tid til også at lave andre ting end specialet” tilføjede hun.

Katarina syntes, at det var svært at tage hul på processen, fordi det virkede lidt uoverskueligt. Hun vidste ikke præcis, hvad de enkelte dele af specialet skulle indeholde, og hvad den røde tråd skulle være til at begynde med. Dette kunne Sally genkende og bemærkede, at det i starten var udfordrende at få sat retning på specialet og finde et emne og en problemformulering.

Katarina og hendes specialemakker overvejede også indledende, om der var grund til at gøre det sværere for dem selv end højst nødvendigt ved at vælge et emne, der endnu ikke var behandlet i litteratur og praksis.

Esbern havde de samme overvejelser og fremhævede, at specialet sagtens kan få en spændende vinkel med ny retspraksis og lovmateriale, hvis man vælger et allerede behandlet emne.

Tids- og arbejdspres under specialeskrivningen

Jeg var også nysgerrig efter at finde ud af, hvordan mine kolleger oplevede tids- og arbejdspresset under specialeskrivningen

Alle tre fortalte, at de ikke oplevede at være tids- eller arbejdspressede.

Sally oplevede, at der var mange skrækhistorier om specialeskrivningen og ville gerne have vidst inden, at selve specialeskrivningsprocessen ikke tager særlig lang tid.

Esbern kom godt fra start under en barselsferie i Thailand, hvor han fik skrevet hele det materielle indhold af specialet. Det var derfor alene korrekturlæsning og samlingen af specialet, der manglede, da han kom hjem. Det var derfor på intet tidspunkt en stressende oplevelse for ham. Han tilføjede imidlertid: ”Jeg kunne dog mærke på mine medstuderende, at de havde travlt, og at de syntes, at det var meget omstændigt”.

Katarina beskrev, at hun til tider følte, at hun ramte en mur, og at dette kunne være frustrerende. I de tilfælde stoppede hun og hendes makker skrivningen og lagde specialet væk for så at finde det frem igen på et senere tidspunkt. På den måde forsøgte de også at lytte til sig selv og til, hvornår de var mest produktive.

Erfaringer fra specialeskrivningen

Mine tre kollegaer gjorde sig nogle helt konkrete erfaringer i forbindelse med specialeskrivningen.

De forklarede alle, at specialesemesteret adskilte sig fra andre semestre ved at være mere frit og selvstændigt. Sally bemærkede, at man under specialeskrivningen selv skal sætte sine mål og krav til sig selv.

Katarina beskrev i den forbindelse, at man er meget alene, og at man derfor skal huske at holde fast i at se sine venner og familie.

De alle tre har fundet ud af, hvad der fungerede rigtig godt ved deres specialeskrivningsproces.

For Sally var  det at skrive i et fag, hun var god til og syntes, var mest spændende.

Esbern var enig i, at man bør skrive om noget, man synes er spændende, da det hurtigt bliver en lang proces, hvis man ikke har en interesse for det, man skriver om. Han ville gerne have brugt sin vejleder noget mere og tilføjede, at man bør benytte sig af vejlederens tid så meget som muligt.

For Katarina var det var det af stor betydning at skrive med en anden. Det gav hende mere ro og bekræftelse i, at de var på rette vej. ”Jeg kunne mærke på nogle af mine venner, der skrev alene, at de havde svært ved at finde ud af, om de var langt nok i processen. Der var det rart at kunne sparre med en anden” tilføjede hun.

Tre tips til dig, der skal i gang med specialeskrivningen

Helt overordnet havde alle tre en rigtig god oplevelse med at skrive deres speciale. Jeg har samlet tre opmærksomhedspunkter, som mine kollegaer har fremhævet.

1. Kom godt i gang fra start og skriv!
   Mine tre kollegaer bemærkede alle vigtigheden af at komme godt i gang fra start og i at skrive om noget, der interesserer en.
   
   
2. Strukturer din tid og husk at holde fri
   En god tidsplan og strukturering af ens tid er essentielt for en god proces. Samtidig er det vigtigt at sætte tid af til at holde fri og til at se venner og familie.
   
   
3. Betvivl ikke dine egne kompetencer
   Betvivl ikke dine egne kompetencer. Kører du fast, kan det være en god ide at snakke med andre, hvad end det er en studiekammerat, en fra arbejdet eller et familiemedlem.

Jeg håber, at denne artikel har bidraget til, at du føler dig mere rolig i og klar til at skulle i gang med specialeskrivningen.