Sagens problemstilling
Sagen angik, om en række ændringer i skatteansættelserne for koncernforbundne selskaber i relation til lempelsesansættelsen vedrørende kontrollerede transaktioner mellem selskaberne er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Det centrale spørgsmål i sagen var, om den forlængede ligningsfrist finder anvendelse i et tilfælde, hvor de foretagne ansættelsesændringer (alene) består i beregningsmæssige korrektioner i relation til lempelsesopgørelsen, og hvor der altså ikke er sket materielle ændringer i de underliggende kontrollerede transaktioner.
Det var også et spørgsmål i sagen, om ændringerne af lempelsesansættelserne udgjorde skatteansættelser i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og stk. 5’s forstand.
Højesterets dom
Højesteret stadfæstede landsrettens dom i henhold til landsrettens grunde. Højesteret fremhævede dog, at ændringerne af lempelsesansættelserne i sagen udgør skatteansættelser omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 1.
Landsretten fandt med henvisning til lovmotiver og Højesterets dom gengivet i UfR 2012.1642 H, at ændringerne i lempelsesansættelsen er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Det kunne ikke føre til andet resultat, at skattemyndighederne ikke havde foretaget materielle korrektioner af priser og vilkår for de underliggende transaktioner, hvorfor landsretten frifandt Skatteministeriet. Landsrettens dom er udgivet i SKM2024.526.ØLR.
Skatteministeriets interesser blev varetaget af Sune Riisgaard og Mark Alexander Jarby Søndergaard.
