Højesteretsdom om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurdering

Højesteret fandt i sagen, at de påståede fejl i skattemyndighedernes beregning af ejendomsvurderingen ikke faldt ind under udtrykket ”lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold”. Ejendomsejeren havde dermed ikke krav på ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1.

Højesteret fandt i sagen, at de påståede fejl i skattemyndighedernes beregning af ejendomsvurderingen ikke faldt ind under udtrykket ”lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold”. Ejendomsejeren havde dermed ikke krav på ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1.

Sagen angik, om ejendomsejeren havde krav på ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, af en ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011. Ejendomsvurderingen var ansat ud fra byggeretsværdiprincippet.

Spørgsmålet var for det første, om det beroede på en fejl, at ejendommen var registreret som beliggende i tæt-lav bebyggelse, sådan at byggeretsværdiprincippet var blevet anvendt ved ejendomsvurderingen. Ejendomsejeren anførte, at ejendommen burde være registreret som etageboligbebyggelse som følge af, at ejendommen er opdelt i ejerlejligheder med både vandrette og lodrette skel. For det andet var det et spørgsmål, om fastsættelse af antallet af byggeretter kan henregnes den til fejltype, der kan begrunde genoptagelse.

Højesteret bemærkede, at ejerlejligheden lå i en ejendom, der i skattemyndighedernes vurderingsregister (GRUS) var registreret som plantype B, der står for ”Boligområde med tæt-lavt byggeri i byzone”, hvilket var i overensstemmelse med den dagældende lokalplan for området, hvorefter området var udlagt til ”boligformål, tæt-lav bebyggelse”. Herefter og i øvrigt af de grunde, som landsretten havde anført, tiltrådte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at ejendomsvurderingen – herunder anvendelsen af byggeretsværdiprincippet – beroede på fejlagtige oplysninger om ejendommen.

Højesteret fandt desuden, at de påståede fejl i skattemyndighedernes beregninger efter byggeretsværdiprincippet, ikke faldt ind under udtrykket ”lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold” vedrørende ejendommen. Ejendomsejerens anbringende om, at antallet af byggeretter var forkert, havde i stedet karakter af en retlig indsigelse over for den måde, som skattemyndighederne havde foretaget vurderingen på.

På den baggrund tiltrådte Højesteret, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, ikke var opfyldt.

Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom.

Sagen blev varetaget af advokat Steffen Sværke i samarbejde med advokat Anja Sommer.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Bemærk: Det er lige nu ikke muligt at tilmelde sig nyhedsbreve, og din tilmelding vil ikke blive registreret. Vi arbejder på at løse problemet og beklager ulejligheden.