Sagens baggrund
Sagen angik, om et tab på en fordring var fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, hvorefter lovens regler om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier finder tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer.
I marts 2012 besluttede et anpartsselskab på en ekstraordinær generalforsamling at udstede et konvertibelt gældsbrev på 10 mio. kr. til skatteyderen som led i et lånearrangement. Hverken beslutningen eller de tilhørende vedtægtsændringer blev registreret i Erhvervsstyrelsen inden for fristen på 2 uger, jf. selskabslovens § 173, stk. 2.
I december 2012 overdrog skatteyderen sin fordring mod selskabet for 1.000 kr., og dermed realiserede han et tab på ca. 10 mio. kr.
Sagen angik, om tabet var fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3.
Højesterets dom
Højesteret udtalte, at det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, og forarbejderne hertil, at det beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om der foreligger en konvertibel obligation i bestemmelsens forstand. Denne vurdering må ske med udgangspunkt i de selskabsretlige krav til konvertible obligationer. Hvis der ikke foreligger en selskabsretligt gyldig konvertibel obligation, vil obligationen allerede af denne grund ikke være omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
I den konkrete sag var der som nævnt ikke sket registrering af beslutningen om udstedelse af den konvertible obligation og tilhørende vedtægtsændring inden for fristen på 2 uger fra beslutningstidspunktet, jf. selskabslovens § 173, stk. 2.
Herefter fastslog Højesteret, at der i hvert fald ikke på afståelsestidspunktet i december 2012 forelå et selskabsretligt gyldigt konvertibelt gældsbrev. Højesteret udtalte i den forbindelse, at det efter forarbejderne til selskabslovens § 173, stk. 2, er af meget stor betydning for bedømmelsen af selskabets forhold og værdien af de eksisterende kapitalandele at vide, om kapitalselskabet arbejder med konvertible gældsbreve. Det kræves derfor, at registrering af beslutningen finder sted så hurtigt som muligt.
På den baggrund tiltrådte Højesteret, at der ikke på afståelsestidspunktet forelå en konvertibel obligation i aktieavancebeskatningslovens forstand, og at tabet derfor ikke var fradragsberettiget efter denne lov.
Skatte- og Vækstministeriets interesser for domstolene blev varetaget af advokat Tim Holmager bistået af advokatfuldmægtig Julie Tøjner.
