Problemstillingen i sagen og SKATs afgørelse
Tre skattepligtige var kommanditister i et kommanditselskab, som havde finansieret et køb af et skib med et lån på 13 mio. USD. Efter kommanditselskabet havde solgt skibet og betalt provenuet til långiveren, havde kommanditselskabet fortsat en restgæld på 5 mio. USD til långiveren. Långiveren eftergav herefter kommanditselskabets gæld på de 5 mio. USD.
SKAT traf over for kommanditisterne afgørelse om, at de – som følge af kommanditselskabets skatteretlige transparens – havde fået en skattepligtig kursgevinst ved gældseftergivelsen, svarende til deres ideelle andel af gælden, der blev eftergivet.
Landsskatterettens afgørelser
Kommanditisterne indbragte SKATs afgørelser for Landsskatteretten.
Landsskatteretten var enig med SKAT i, at kommanditisterne havde fået en skattepligtig kursgevinst.
Landsskatteretten fandt imidlertid på baggrund af Den juridiske vejledning, at kommanditisterne ikke kunne beskattes ud over deres resthæftelse over for kommanditselskabet. Landsskatteretten henviste bl.a. til, at indholdet af Den juridiske vejledning ikke er i åbenbar strid med kursgevinstlovens § 23.
Østre Landsrets dom
Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelser for domstolene, hvor sagen blev henvist til Østre Landsret, fordi sagen er af principiel og vidererækkende betydning.
Et flertal gav Skatteministeriet medhold i, at der hverken i medfør af kursgevinstloven eller på baggrund af Den juridiske vejledning var grundlag for at begrænse beskatningen af kommanditisterne til deres resthæftelse over for kommanditselskabet. Et mindretal fandt derimod, at der ikke forelå en skattepligtig kursgevinst efter kursgevinstloven.
Højesterets dom
Kommanditisterne ankede herefter landsrettens dom til Højesteret.
Højesteret fandt, at kommanditselskabet havde opnået en kursgevinst i og med, at selskabet fik eftergivet en gæld på ca. 5 mio. USD, og at kommanditisterne i medfør af det skatteretlige transparensprincip skulle beskattes af denne kursgevinst efter kursgevinstloven.
Højesteret fandt videre, at den retsopfattelse, som skattemyndighederne havde givet udtryk for i bl.a. Den juridiske vejledning klart ikke var forenelig med det overordnede retsgrundlag, dvs. kursgevinstloven og transparensprincippet.
Skattemyndighederne havde som følge heraf været berettigede og forpligtede til at ændre praksis, og SKATs forhøjelse af kommanditisternes skattepligtige indkomst var derfor sket med rette.
Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom.
Sagen blev varetaget af Advokat Steffen Sværke i samarbejde med advokat Mattias Chor.
