- Sagen angår Kommissionens indkøb af software til brug for håndtering af fælles indkøb af gas til EU’s medlemsstater for at imødekomme en vedvarende energikrise.
- Energikrisen var opstået i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, og den efterfølgende (delvise) afbrydelse af gasimport til EU’s medlemsstater fra Rusland. Dette resulterede i ekstremt høje energipriser og en potentiel mangel på gas den efterfølgende vinter.
- Kommissionen havde gennemført udbuddet med hjemmel i finansforordningens bilag 1, punkt 11, litra c, hvilket i det væsentligste svarer til udbudslovens § 80, stk. 5. Proceduren kan efter finansforordningen anvendes, såfremt det er ”strengt nødvendigt” af ”yderst påtrængende grunde” som følge af ”uforudsigelige begivenheder”, der ikke må kunne tilskrives den ordregivende myndighed.
- Retten fortolkede udtrykket ”uforudsigelige begivenheder” og fandt, at ordregiveren må gives en vis margin af skøn i forhold til, om sådanne omstændigheder foreligger.
- Selvom Domstolen i tidligere afgørelser synes at have foretaget en relativ streng bedømmelse af ordregiveres reaktionstid, kom Retten frem til, at selvom invasionen af Ukraine fandt sted cirka 9 måneder forinden udbuddet, havde Kommissionen efter de konkrete omstændigheder handlet hurtigt nok, i forhold til hvornår det blev klart, at der forelå en alvorlig udfordring med gasforsyningen, og hvornår Kommissionen havde det rette lovgrundlag til at foretage anskaffelsen.
- Den potentielt lempelige tilgang må formentlig ses i lyset af den ekstremt alvorlige og usædvanlige baggrund for indkøbet
- Retten fremhævede også, at det var muligt at anvende udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse, selvom der ikke forelå en situation, hvor der var aktuel mangel på forsyninger. Det er hermed også muligt efter omstændighederne at anvende udbudsproceduren i forbindelse med forebyggende foranstaltninger.
- Sagsøgeren havde også påstået, at Kommissionen ikke kunne benytte den anvendte udbudsprocedure, idet det var muligt at gennemføre udbuddet ved brug af andre hasteprocedurer, som finansforordningen - ligesom udbudsloven - giver mulighed for. Retten afviste, at det var tilfældet, og inddrog herunder kompleksiteten i den omhandlende kontrakt og hvor omfattende en evaluering, der kunne påregnes.
- Retten forkastede således samtlige af sagsøgerens påstande.
Hvornår kan en kontrakt tildeles uden udbud med henvisning til energikrisen?
Kommissionen kunne – selvom der ikke forelå en aktuel mangel på gasforsyninger – gennemføre indkøbet ved brug af udbudsproceduren udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.
Kommissionen kunne – selvom der ikke forelå en aktuel mangel på gasforsyninger – gennemføre indkøbet ved brug af udbudsproceduren udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.
Specialister
Nikolaj Lysebjerg Hansen
Advokat, Senior Manager