Påstande i 2023
Herefter udestod landsrettens prøvelse af sagsøgernes påstande om, at indsatsprogrammerne for vandområdedistrikterne var ugyldige samt to separate påstande om ugyldighed og ulovlighed af henholdsvis det fastsatte indsatsbehov på 3.513 tons kvælstof pr. år og bekendtgørelse nr. 1175 af 23. juli 2020 om eftergrøder.
Sagsøgerne gjorde navnlig gældende, at indsatsprogrammerne for vandløbene var ugyldige, fordi basisanalysen og den økonomiske analyse forud for vandområdeplanerne ikke omfattede økonomiske konsekvenser for landmændene, og fordi overvågningen af vandløbene var utilstrækkelig
Vestre Landsret frifandt Miljøministeriet, idet det ikke var godtgjort, at kravene i direktivet til basisanalyse og økonomisk analyse ikke var opfyldt. Det var heller ikke godtgjort, at overvågningen ikke opfyldte kravene i vandrammedirektivet (og efterfølgende direktiver).
Vestre Landsret gav heller ikke sagsøgerne medhold i, at indsatsbehovet var ulovligt/ugyldigt. Det blev lagt til grund, at indsatsbehovet opgjort i vandområdeplanerne alene er vejledende, men det var i øvrigt ikke dokumenteret, at der var væsentlige fejl eller mangler ved opgørelsen af behovet.
Vestre Landsret gav endelig heller ikke sagsøgerne medhold i, at der var grundlag for at tilsidesætte bekendtgørelsen om efterafgrøder. Landsretten bemærkede, at ”en bekendtgørelse ikke i sig selv lider en væsentlig mangel alene fordi, miljøeffekten varierer geografisk, og det derfor samtidig kan være vanskeligt at fastslå den præcise miljømæssige effekt.”