Når ambitioner mødes – i sporten og i juraen

OL-partnerskab med Dansk Idræt

Kajakroerne Lasse Bro Madsen og Katrine Jensen bevæger sig i krydsfeltet mellem elitesport og jura. Begge arbejder målrettet mod ambitioner på højeste niveau – Lasse som advokatfuldmægtig hos Poul Schmith, Katrine som jurastuderende – og begge som eliteatleter.

Kajakroerne Lasse Bro Madsen og Katrine Jensen bevæger sig i krydsfeltet mellem elitesport og jura. Begge arbejder målrettet mod ambitioner på højeste niveau – Lasse som advokatfuldmægtig hos Poul Schmith, Katrine som jurastuderende – og begge som eliteatleter.

Lange forberedelser. Høje krav. Og evnen til at præstere, når det gælder. Dette gør sig gældende både i elitesporten og juraens verden.

For både Lasse og Katrine har hverdagen i mange år været en balance mellem træning på højeste niveau og en målrettet indsats inden for juraen. I elitesporten findes der ingen garantier, og en sportslig karriere har en naturlig udløbsdato. Derfor har det været vigtigt for dem begge at opbygge en faglig ballast sideløbende med deres sportslige ambitioner.

De befinder sig på samme spor, men to forskellige steder i forløbet. Hvor Lasse nu gradvist har rettet sit fokus mod den juridiske karriere, er Katrine under uddannelse og kombinerer jurastudiet med sine sportslige ambitioner.

At kunne forfølge begge drømme på samme tid kræver disciplin – og ikke mindst rammer, der gør det muligt. Når erhvervslivet støtter elitesporten, skabes der plads til, at atleter kan udvikle sig både sportsligt og fagligt og tage næste skridt, når livet efter sporten melder sig.

Lasse Bro Madsen – advokatfuldmægtig og elitekajakroer

For Lasse handler performance om forberedelse og analyse. Om at arbejde systematisk med sin indsats – både i sporten og i arbejdet som advokatfuldmægtig – og om at forstå, at lange processer er forudsætningen for de øjeblikke, hvor det hele afgøres. Se mere om Lasse her.

Katrine Jensen – jurastuderende og elitekajakroer

Katrine trives i miljøer med høje forventninger. I kajaksporten såvel som på jurastudiet motiveres hun af tempoet, presset og fællesskabet blandt mennesker, der vil være dygtigere – og som stiller krav til hinanden undervejs.

Ingen vinder alene

Vi er stolte af vores OL-partnerskab med Dansk Idræt, hvor vi støtter bredden i det danske foreningsliv, de spirende talenter og de danske topatleter til OL. Med partnerskabet bruger vi sportens magi til at skabe læring, unikke samlingspunkter og oplevelser, vi kan være fælles om – både med kolleger og kunder.

Se mere

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.