Ny afgørelse fra EU-Domstolen skaber yderligere klarhed om udstrækningen af forhandlingsforbuddet

Der var ikke tale om forhandling, da ordregiver gav den næstbilligste tilbudsgiver mulighed for at få tildelt den ene af to delaftaler mod at acceptere at levere til de samme priser som tilbudt af den billigste tilbudsgiver. Det har EU-Domstolen slået fast i forbindelse med en præjudiciel forelæggelse. Modellen var konkret anvendt i forbindelse med tildeling af flere delaftaler under en rammeaftale og havde til formål at sikre den fortsatte konkurrence på markedet. Den billigste tilbudsgiver kunne således alene opnå tildeling af begge delaftaler, såfremt ingen af de øvrige tilbudsgivere ønskede at levere til de samme priser.

Der var ikke tale om forhandling, da ordregiver gav den næstbilligste tilbudsgiver mulighed for at få tildelt den ene af to delaftaler mod at acceptere at levere til de samme priser som tilbudt af den billigste tilbudsgiver. Det har EU-Domstolen slået fast i forbindelse med en præjudiciel forelæggelse. Modellen var konkret anvendt i forbindelse med tildeling af flere delaftaler under en rammeaftale og havde til formål at sikre den fortsatte konkurrence på markedet. Den billigste tilbudsgiver kunne således alene opnå tildeling af begge delaftaler, såfremt ingen af de øvrige tilbudsgivere ønskede at levere til de samme priser.

Den 13. juni 2024 afsagde EU-Domstolens dom i sag C-737/22, Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S mod BibMedia A/S.

EU-Domstolen har slået fast, at det ikke er i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed og det deraf følgende forhandlingsforbud  at operere med en model for tildeling af delkontrakter, hvorefter den næstbilligste tilbudsgiver kan opnå tildeling af en delkontrakt mod at acceptere at levere til den samme pris som tilbudt af den tilbudsgiver, der har indgivet billigste tilbud, og som følgelig har fået tildelt en anden, større delkontrakt under rammeaftalen.

EU-Domstolen fremhævede følgende momenter i sin vurdering:

  • at fremgangsmåden var beskrevet klart i udbudsmaterialet, og at rangordningen af tilbudsgiverne blev fastlagt ved de priser, som blev afgivet inden udløb af tilbudsfristen.
  • at ingen tilbudsgivere havde mulighed for ved en ændring af sit tilbud eller ved nogen form for forhandling at ændre sin plads i rangfølgen eller den pris, som skulle lægges til grund ved indgåelse af delkontrakter under rammeaftalen.
  • at det var uden betydning for vurderingen, at der konkret var tale om et offentlig udbud, og at de i dommen anførte betragtninger derfor tilsvarende gør sig gældende ved et begrænset udbud.


Klagenævnet for Udbud havde ved kendelse af 14. januar 2021, Audio Visionary Music A/S mod Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S, vurderet, at en sådan fremgangsmåde var i strid med forhandlingsforbuddet. Den præjudicielle forelæggelse for EU-Domstolen har fundet sted i forlængelse af, at Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S har indbragt klagenævnets kendelse for Østre Landsret, hvor sagen pt. verserer.

Se ligeledes vores omtale af dommen i vores LinkedIn-gruppe Forum for Kontrakter og Udbud, der findes her.

Læs mere om vores rådgivning inden for Udbud og Kontrakter

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Flere end 20.000 personer abonnerer på vores nyhedsbreve og modtager løbende vores juridiske nyheder og publikationer. Nyhedsbrevene giver også et overblik over vores kurser, webinarer og netværksmøder, og fra tid til anden indeholder de information om særlige arrangementer inden for de områder, du interesserer dig for. Vi ser frem til at dele vores viden om juridiske emner med dig.