Ny lov vedtaget: Konkurskarantæner skal offentliggøres

Folketinget har den 27. august 2026 vedtaget et lovforslag, som indebærer, at pålagte konkurskarantæner skal offentliggøres i CVR.

Folketinget har den 27. august 2026 vedtaget et lovforslag, som indebærer, at pålagte konkurskarantæner skal offentliggøres i CVR.

FULD OFFENTLIGGØRELSE AF KONKURSKARANTÆNE

Lovforslaget blev fremsat af erhvervs- og konkurrencekraftsministeren den 25. juni 2026, som indebar ændringer af forskellige love, herunder om offentliggørelse af konkurskarantæner.

Loven medfører blandt andet en ændring af lovbekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister (”CVR-loven”). Lovændringen indebærer specifikt, at oplysninger om personer med konkurskarantæne fremover skal være offentligt tilgængelige i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). 

Lovændringen indeholder i denne forbindelse en ny bestemmelse i CVR-lovens § 18e. Det følger af bestemmelsen, at oplysning om en pålagt konkurskarantæne i konkurskarantæneregisteret skal offentliggøres i CVR fra det tidspunkt, hvor konkurskarantæne er registreret, og indtil udløbet af konkurskarantænen. Personens adresse og bopælsland skal som udgangspunkt også offentliggøres på CVR.

Lovændringen vil således medføre, at oplysninger om personer, der er registreret i konkurskarantæneregisteret, kan findes i CVR, når de har en aktiv konkurskarantæne. Ifølge lovændringen vil der både kunne være tale om personer, der på tidspunktet for konkurskarantæne har en aktiv tilknytning til en juridisk enhed i CVR, og personer, der på tidspunktet for konkurskarantæne ikke har en aktiv relation.

Loven vil på denne måde give kreditorer, samarbejdspartnere og andre fri adgang til at undersøge, om en person er pålagt konkurskarantæne, uden dette kræver en særlig interesse.

IMPLEMENTERING AF KONKURSRÅDETS FORSLAG

Lovændringen gennemfører den tidligere vedtagne beslutning om fuld offentlighed om konkurskarantæner, som blev indført ved ændringen af konkursloven i 2024 (lov nr. 657 af 11. juni 2024).

Ved denne lov blev der foretaget en ændring af konkurslovens § 169, stk. 2, hvorefter erhvervsministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om konkurskarantæneregisteret. Formålet var at indføre Konkursrådets model om offentlig adgang til registeret.

Konkursrådet foreslog dengang fire modeller med varierende grad af offentlighed og anbefalede forsigtigt en model, hvor der gennem en attestordning kunne indhentes en ”konkurskarantæneattest” af den pågældende selv eller med dennes samtykke. Folketinget valgte imidlertid modellen med fuld offentlighed, som var den mest vidtgående model. 

Baggrunden for lovændringen var at øge gennemsigtigheden i erhvervslivet og dermed at give kreditorer og samarbejdspartnere bedre muligheder for baggrundstjek. Dette har hidtil ikke været muligt i samme omfang, idet oplysninger om konkurskarantæne alene har været tilgængelige for visse offentlige myndigheder, herunder Skatteforvaltningen, skifteretten og politiet.

FOLKETINGETS BEHANDLING

Lovforslaget blev første-, anden- og tredjebehandlet af Folketinget den 12., 25. og 27. august 2026.

Det fremgår af loven, at loven som udgangspunkt træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. For så vidt angår lovens §§ 7 og 8 – herunder den nye bestemmelse om offentliggørelse af konkurskarantæner – fastsætter erhvervs- og konkurrencekraftsministeren dog selv tidspunktet for ikrafttrædelse, idet dette forudsætter en tilpasning af Erhvervsstyrelsens IT-systemer.

KOMMENTAR

Lovændringen indebærer efter vores opfattelse en hensigtsmæssig ændring, som giver flere interessenter mulighed for at gøre sig bekendte med pålagte konkurskarantæner. Groft uforsvarlig forretningsførelse i konkursramte selskaber vil herved blive gjort mere synlig for erhvervslivet.

Offentliggørelse styrker samtidig formålet med konkurskarantæneinstituttet, som bl.a. er at beskytte kreditorer mod betydelige tab, forebygge konkursrytteri og styrke tilliden til erhvervslivet.

For virksomheder og kreditorer indebærer lovændringen en ny og lettilgængelig mulighed for at foretage baggrundstjek af potentielle samarbejdspartnere og ledelsesmedlemmer. Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt, hvis virksomheder integrerer opslag i CVR som en del af deres due diligence-processer, når der skal foretages vurderinger af nye forretningsforbindelser.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.