Hvordan håndteres miljøhensyn efter de nye regler?
En vigtig del af de nye regler vedrører forholdet mellem opstilling af nye VE-projekter og de (lokale) miljø- og naturinteresser, der som følge heraf kan blive påvirket negativt. Ændringsdirektivet indeholder flere væsentlige nydannelser, der skal sikre en passende balance mellem grøn omstilling og naturbeskyttelsen.
I forbindelse med udpegningen af områderne til fremskyndelse af vedvarende energi skal de konkrete planer undergå en miljøvurdering efter SMV-direktivets regler, og når det er relevant, skal der også foretages en konsekvensvurdering af planerne efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Der gælder samtidig visse begrænsninger i, hvilke områder der kan udpeges til fremskyndelse af vedvarende energi. Bl.a. bestemmer direktivet, at områderne ikke kan udlægges i Natura 2000-områder og i nationale naturbeskyttelsesområder.
I forbindelse med udpegningen skal der endvidere fastsættes passende regler i de konkrete planer af hensyn til naturbeskyttelsen. Disse regler skal bl.a. omfatte konkrete foranstaltninger for at undgå eller begrænse skadelige miljøvirkninger. Overholdes disse regler, vil der herefter være en formodning om, at de enkelte projekter inden for områderne ikke er i strid med reglerne i bl.a. habitatdirektivets artikel 6 og 12 og vandrammedirektivets artikel 4.
Overholdes reglerne i de konkrete planer vil det endvidere betyde, at det enkelte VE-projekt inden for et område til fremskyndelse af vedvarende energi, er undtaget kravet om miljøvurdering efter VVM-direktivet og konsekvensvurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Der skal dog fortsat foretages en forudgående screening af disse projekter, men kun hvis denne screening viser, at projektet vil få ”væsentlige uforudsete skadelige virkninger”, som ikke kan afbødes, vil der skulle gennemføres en miljøkonsekvensvurdering og, hvis relevant, en konsekvensvurdering. Vurderingerne skal i så fald gennemføres inden for seks måneder efter screeningen.
For så vidt angår vind- og solcelleprojekter kan medlemsstaterne dog beslutte helt at undtage disse fra krav om miljøvurdering og konsekvensvurdering, idet operatøren i så fald skal vedtage afbødende eller kompenserende foranstaltninger, som i sidste ende kan tage form af økonomisk kompensation.
Et yderligere centralt element i de nye regler er desuden, at når der fremover skal gives tilladelse til VE-anlæg, skal der være en generel formodning for, at alle anlæg er begrundet i væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. VE-direktivets nye artikel 16f.
Artikel 16f viderefører den såkaldte nødretsforordnings (2022/2577) artikel 3 og giver medlemsstaterne et bedre grundlag for at benytte de eksisterende undtagelsesmuligheder i EU’s miljølovgivning, herunder når et projekt kan medføre skade på Natura 2000-områder eller bilag IV-arter, eller når det kan forringe vandkvaliteten i vandområder omfattet af vandområdeplanerne.