POUL SCHMITH TILTRÆDER DIVERSITY PLEDGE

Poul Schmith/Kammeradvokaten har været med til at formulere principperne i Dansk Industris ligestillingsinitiativ Diversity Pledge, som lanceres i dag.

Poul Schmith/Kammeradvokaten har været med til at formulere principperne i Dansk Industris ligestillingsinitiativ Diversity Pledge, som lanceres i dag.

Firmaet tiltræder Dansk Industris ligestillingsinitiativ Diversity Pledge. Det ligger i naturlig forlængelse af, at Managing Partner Jens Bødtcher-Hansen sidste år på firmaets vegne trådte ind i DI’s specialudvalg for mangfoldighed og ligestilling.

Udvalget består af 25 erhvervsledere fra en række forskellige brancher og sektorer og har siden august 2020 arbejdet på at formulere en overordnet diversitetsstrategi med henblik på at øge diversiteten i dansk erhvervsliv, kaldet Diversity Pledge, som lanceres nationalt i dag. Gennem diversitetsløftet har vi som firma tilsluttet os 16 konkrete principper for at øge diversiteten i dansk erhvervsliv, ligesom vi forpligter os til aktivt at arbejde med egne måltal for kønsdiversitet, så erhvervslivet samlet set kan opnå ambitionen om større diversitet frem mod 2030.

Jeg er glad for, at vores firma tilslutter sig DI’s arbejde for diversitet i form af Diversity Pledge. Det ligger både bestyrelsen, direktionen og husets øvrige ledelse på sinde at bidrage aktivt og konkret til initiativet. Vi håber på, at Diversity Pledge-initiativet kan påvirke arbejdsmarkedet som helhed i en positiv retning, men med naturligt fokus på vores egen branche – og naturligvis os selv som firma, for det starter med os selv. Det er afgørende – og sund fornuft både økonomisk og menneskeligt – at vi formår at sikre lige muligheder for alle, og dermed får alle vores talenter i spil,” udtaler Jens Bødtcher-Hansen.

DIVERSITY PLEDGE

Med DI's Diversity Pledge giver 25 erhvervsledere håndslag på, at de hver især vil arbejde for, at erhvervslivet i fællesskab når en målsætning om en 40/60-kønsfordeling i ledelse og bestyrelser i 2030.

Læs strategien her