Højesterets dom
Vestre Landsrets dom var med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket til Højesteret af såvel Skatteministeriet som skatteyderen.
Højesteret gav Skatteministeriet medhold i en række spørgsmål om berettigelsen af den foretagne beskatning, om anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og om betydningen af begrundelsesmangler ved SKATs afgørelse.
Vedrørende skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5
Højesteret fandt, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive hævningerne som udbytte, da hun var registreret som ejer af og direktør for selskabet, hvortil kom, at det fremgik af selskabets årsregnskaber for indkomstårene 2007 og 2008, at der var problemer med selskabets bogholderi, og at det af regnskabet for sidstnævnte år fremgik, at der for en del poster manglende dokumentation. Endelig bemærkede Højesteret, at der ikke var tale om enkeltstående hævninger fra selskabets bankkonti, og at der i de omhandlede år var hævet beløb på i alt ca. 1 mio. kr. Højesteret udtalte, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at skatteyderen efter sin forklaring ikke havde kendskab til de foretagne hævninger.
Højesteret anførte, at det herefter var uden betydning, at samleveren i forbindelse med de omhandlede hævninger måtte anses for at have handlet på skatteyderens vegne som nævnt i § 27, stk. 1, nr. 5.
Vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2
SKAT varslede ved brev af 24. februar 2015, at SKAT ville ændre skatteansættelserne for bl.a. indkomstårene 2007 og 2008. Spørgsmålet var derfor, om SKAT på et tidligere tidspunkt end den 24. august 2014 var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Politiet indledte i september 2013 en efterforskning rettet mod skatteyderens samlever for grov skattesvig vedrørende de omhandlede hævninger. Højesteret bemærkede, at det måtte lægges til grund, at politiet, da man den 30. september 2014 sendte sagen til SKAT – dvs. efter den 24. august 2014 – oplyste, at der ikke ville blive foretaget afhøring af samleveren i skattesvigssagen.
SKAT kunne først herefter lægge til grund, at der ikke ville fremkomme yderligere oplysninger, der kunne belyse, hvad de omhandlede hævninger var anvendt til, og om skatteyderen havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løb således først fra dette tidspunkt.
Den omstændighed, at SKAT ved udarbejdelsen af varslingsbrevet ikke havde modtaget flere oplysninger om hævningerne, end man allerede var i besiddelse af ved udarbejdelsen af et notat af 20. februar 2014 til brug for den politimæssige efterforskning af sagen, kunne på denne baggrund ikke føre til et andet resultat. Højesteret fandt herefter, at SKAT med varslingsbrevet af 24. februar 2015 overholdt varslingsfristen.
Sagen blev varetaget af Bodil Søes Petersen med bistand fra David Auken.
