Principiel højesteretsdom om misbrug af momsreglerne

Et forsikringsselskab og dets datterselskab havde misbrugt momsreglerne. Selskaberne kunne derfor ikke støtte ret på den fordel, som en momsmæssig fællesregistrering indebar.

Et forsikringsselskab og dets datterselskab havde misbrugt momsreglerne. Selskaberne kunne derfor ikke støtte ret på den fordel, som en momsmæssig fællesregistrering indebar.

Sagens tema

I årene frem til 2008 besluttede et forsikringsselskab sig for at investere i et nyt it-system.

Forsikringsselskabet havde kun delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, idet forsikringsydelser er momsfritagne.

I stedet for selv at indkøbe og udvikle it-systemet – og dermed opnå delvis momsfradragsret af omkostningerne – besluttede forsikringsselskabet at stifte et helejet datterselskab, som skulle indkøbe og udvikle it-systemet. Systemet skulle herefter udlejes til forsikringsselskabet mod betaling af leje.

Som udgangspunkt var den momsmæssige virkning af denne beslutning neutral, idet datterselskabet opnåede fuld fradragsret for momsen af udviklingsomkostningerne efter momslovens § 37, stk. 1, mens den fremtidige lejebetaling fra forsikringsselskabet ville være momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1. Forsikringsselskabet ville kun have delvis fradragsret for momsen.

I overensstemmelse med en indhentet momsrådgivning udlejede datterselskabet systemet til forsikringsselskabet og opkrævede moms af lejen i en kort periode efter udviklingen af it-systemet, hvorefter selskaberne lod sig fællesregistrere efter momslovens § 47, stk. 4. Virkningen heraf var, at der herefter ikke skulle betales moms af licensen.

Højesterets dom

Højesteret udtalte bl.a., at der efter EU-Domstolens praksis gælder et generelt EU-retligt misbrugsprincip, som finder anvendelse i relation til de rettigheder og fordele, som har hjemmel i EU-retten. Højesteret udtalte videre, at dette også gælder enhver ret, der følger af momssystemdirektivet, og at transaktioner, der indgår i et konstateret misbrug, med tilbagevirkende gyldighed skal omdefineres med henblik på at retablere den situation, der ville have foreligget, hvis de transaktioner, der udgør dette misbrug, ikke var blevet foretaget.

Højesteret fandt videre, at den konstruktion, som selskaberne iværksatte, gav anledning til uberettigede fordele, der var i strid med formålet med momssystemet, og at det efter en samlet vurdering kunne lægges til grund, at hovedformålet med konstruktionen var at opnå denne fordel, hvorfor konstruktionen indebar et misbrug af momsreglerne. Højesteret fandt herefter, at selskaberne ikke kunne støtte ret på den fordel, som fællesregistreringen indebar, da fællesregistreringen indgik som et element i den konstruktion, som udgjorde et misbrug. Transaktionerne mellem selskaberne blev herved omdefineret fra momsfrie interne transaktioner til momspligtige transaktioner mellem særskilte afgiftspligtige personer.

Dommen viser, at det generelle EU-retlige misbrugsprincip finder anvendelse på momsområdet.

Herudover viser dommen, at misbrugsprincippet ikke kræver implementering i national lovgivning. Dette gælder uanset, om der i EU-retten er indført eksplicit hjemmel til at indføre værnsregler, som kunne have forhindret det konkret udøvede misbrug.

Det har ikke betydning, at misbruget udspringer af en tilladelse, som er udstedt af myndighederne (i dette tilfælde en tilladelse til momsmæssig fællesregistrering).

Skatteministeriets interesser blev varetaget af advokaterne Bodil Søes Petersen og Rune Bo Schønsted.