SAGENS BAGGRUND
Sagen vedrører et udbud af en rammeaftale vedrørende udskiftning af koagulationsudstyr.
Ordregivers tildelingskriterium var ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”, og der var angivet et priskriterium og fem kvalitative underkriterier. Det var derudover oplyst, at evaluering af priskriteriet samt de kvalitative underkriterier ville ske ud fra en relativ sammenholdelse.
Ordregiver havde anført i evalueringsrapporten, at der var givet point på en skala fra 0 til 100, hvor 0 svarede til manglende opfyldelse eller svar, og 100 svarede til bedst mulige opfyldelse vurderet relativt ud fra tilbudsgivernes besvarelser.
Det fremgik endvidere, at to tilbudsgivere havde fået nøjagtig samme point på 41 ud af 42 krav, som angik specifikke kvalitative kriterier, hvor tilbudsgiver skulle udarbejde en beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver opfyldte kravet.
VAR ORDREGIVERS EVALUERING RELATIV?
Klagenævnet konstaterede, at ordregiver havde valgt at vurdere tilbuddene ”relativt”, det vil sige i forhold til hinanden, fremfor en sædvanlig, ”absolut” vurdering, hvor tilbuddene evalueres efter, i hvor høj grad det enkelte tilbud opfylder de fastsatte krav.
Klagenævnet konstaterede tillige, at det havde formodningen imod sig, at to tilbud kunne være så ens med et interval på 0 til 100, at begge tilbudsgivere får det samme antal point ved en relativ, kvalitativ vurdering. Ordregiver havde desuden ikke løftet sin bevisbyrde for, at der var sket en relativ evaluering.
Ordregiver annullerede udbuddet efterfølgende, og klagen blev tilbagekaldt.