E-mailene indeholder typisk en falsk meddelelse om ophavsretskrænkelse og forsøger at få modtageren til at åbne en vedhæftet fil. Oplever du at modtage henvendelser, der ser ud til at være fra Poul Schmith/Kammeradvokaten, skal du altid sikre dig, at henvendelsen er legitim.
Vær bl.a. opmærksom på følgende:
- Vær kritisk over for uventede e-mails.
- Tjek afsenderadressen grundigt for at sikre, at den er korrekt og ikke en variation af en legitim adresse.
- Undgå at trykke på links eller åbne vedhæftninger i e-mails fra ukendte eller mistænkelige afsendere.
Phishing-angreb er falske e-mails, der har til formål at få adgang til dine oplysninger. Formen og metoden kan variere – i nogle e-mails bliver du bedt om at besvare e-mailen med de efterspurgte informationer, andre indeholder et link til en hjemmeside, hvor du bliver bedt om at indtaste dit brugernavn og adgangskode, mens andre igen indeholder vedhæftede filer eller links til hjemmesider, der automatisk downloader skadelig software på din pc/tablet/mobiltelefon, når du trykker på dem.