Udvalg skal se på Kammeradvokatordningen

Der er netop blevet offentliggjort et kommissorium for et udvalg, som i løbet af efteråret 2024 skal analysere mulighederne for og potentialerne ved at justere statens indkøb af juridiske ydelser. Udvalget skal herunder forholde sig til konsekvenserne for forsyningssikkerhed, interessekonflikter, kvalitet, ensartethed og øvrige relevante hensyn. Som en del af analysearbejdet skal udenlandske erfaringer fra f.eks. Norge, Sverige og Holland inddrages.

Der er netop blevet offentliggjort et kommissorium for et udvalg, som i løbet af efteråret 2024 skal analysere mulighederne for og potentialerne ved at justere statens indkøb af juridiske ydelser. Udvalget skal herunder forholde sig til konsekvenserne for forsyningssikkerhed, interessekonflikter, kvalitet, ensartethed og øvrige relevante hensyn. Som en del af analysearbejdet skal udenlandske erfaringer fra f.eks. Norge, Sverige og Holland inddrages.

”Vi bakker op om udvalgsarbejdet og har tillid til, at der i regi af udvalget vil blive gennemført en nøgtern og saglig vurdering af ordningen. Vi vil følge udvalgets arbejde med stor interesse og sikre, at de mange fordele ved ordningen også bliver ordentligt belyst. Staten har f.eks. i de senere år vundet meget store og afgørende sager i Højesteret, der er aldrig tvivl om, hvilken side Poul Schmith/Kammeradvokaten repræsenterer, og der er opbygget en unik viden og faglighed i samarbejdet mellem staten og dens faste advokat”, siger Managing Partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, Jens Bødtcher-Hansen.

Og fortsætter med:

”Det er vigtigt, at udvalget er opmærksom på de mange balancer og bærende hensyn ved ordningen. Der er tale om en sammenhængende juridisk infrastruktur, som ikke bare kan brydes op, uden at det påvirker de grundlæggende hensyn bag ordningen, herunder forsyningsforpligtelsen. I overført betydning skal vi passe på, at det ikke kun kommer til at handle om udbringning af erhvervsposten i centrum af København, når staten har et langt bredere behov. Bryder man det hele op, mister staten de fordele, der er knyttet til én storleverandør, der sikrer adgang til ensartet samt habil rådgivning og repræsentation. Det skal hænge sammen samlet set - også for os.”

Han slutter med:

”Vi er selv meget fortrøstningsfulde i forhold til fremtiden. Vi er et firma, kendetegnet af høj faglig kvalitet og tilfredse kunder, bygget op over næsten 100 år. Vi står på et godt fundament og skal nok klare os, men jeg er oprigtigt optaget af, at det ikke ender med at blive både dyrere og ringere for staten.”

Rapport klar ved udgangen af i år

Udvalgets rapport forventes klar ved udgangen af i år og forventes derefter at skulle behandles politisk og blive genstand for forhandling med os.

Udvalgets sekretariat betjenes af Finansministeriet (fmd.), Skatteministeriet, Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Mere end 20.000 personer abonnerer på vores nyhedsbreve og modtager løbende vores juridiske nyheder og publikationer. Nyhedsbrevene giver også et overblik over vores kurser, webinarer og netværksmøder, og fra tid til anden indeholder de information om særlige arrangementer inden for de områder, du interesserer dig for. Vi ser frem til at dele vores viden om juridiske emner med dig.