Virksomheder skal beskytte miljøet og menneskerettighederne

EU er i færd med at udvikle bæredygtighedspolitikker for virksomheder med det formål at forbedre beskyttelsen af miljøet og menneskerettighederne i og uden for EU. Som led i dette arbejde fremsatte EU Kommissionen i 2022 et forslag til et Corporate Due Diligence Direktiv (CSDDD), som i korte træk går ud på at:

Store EU-virksomheder, og store virksomheder uden for EU, der er aktive i EU, skal træffe foranstaltninger til at forebygge, identificere og afbøde eventuelle negative indvirkninger på menneskerettighederne eller miljøet forårsaget af:

• deres egne aktiviteter,
• deres datterselskabers aktiviteter- og
• de aktiviteter, der udføres af deres forretningspartnere.

Store virksomheder skal i følge forslaget fra Kommissionen også sikre, at deres forretningsmodel er forenelig med Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C.

Kommissionens forslag er nyskabende, da CSDDD reelt forpligter de omfattede virksomheder til at overholde regler inden for beskyttelse af miljøet og menneskerettighederne, som indtil videre har været enten frivillige for virksomheder at følge, eller som kun har forpligtet lande/stater.

Efter mange politiske forhandlinger faldt den politiske aftale om CSDDD på plads i går d. 14. december 2023 mellem forhandlere fra Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd.

Den endelige direktiv-tekst er ikke offentliggjort endnu. Hos Poul Schmith/Kammeradvokaten følger vi op med en gennemgang af det vedtagne direktiv.

Her er hvad vi ved om den politiske aftale fra Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet:

HVILKE VIRKSOMHEDER BLIVER OMFATTET?

Store virksomheder fra EU med mere end 500 ansatte og en global omsætning på 150 millioner EUR.

Virksomheder fra EU med mere end 250 ansatte og en omsætning på mere end 40 millioner EUR hvis mindst 20 millioner EUR af denne omsætning kommer fra visse "højrisiko-sektorer" som f.eks. produktion eller grossistsalg af tekstil, tøj, fodtøj, landbrug (inkl. skovbrug og fiskeri), fødevareproduktion, handel med visse landbrugsvarer og byggeri/anlæg.

Ikke-EU-virksomheder bliver omfattet, hvis de 3 år efter direktivets ikrafttræden har en EU-omsætning på 300 millioner EUR.

BLIVER FINANSIELLE VIRKSOMHEDER OMFATTET?

Det har været drøftet meget i de politiske forhandlinger og i offentligheden, om de finansielle virksomheder skulle omfattes af direktivet ud fra "follow the money" strategien. Finansielle virksomhed bliver ikke omfattet af due diligence-reglerne i direktivet, men der kommer en revisionsbestemmelse om, at dette spørgsmål skal genovervejes. Dog bliver de finansielle virksomheder forpligtede til at sikre, at også de har en transitionsplan der er forenelig med Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C.

AKTUEL NEGATIV PÅVIRKNING ELLER FORRETNINGSFORBINDELSER SKAL STOPPES

Aftalen bekræfter, at virksomheder, som identificerer, at deres forretningsforbindelser har en aktuel negativ påvirkning på miljøet eller menneskerettighederne skal bringe disse forretningsforbindelser til ophør, hvis påvirkningerne ikke kan forhindres eller blive bragt til ophør.

ERSTATNINSANSVAR

Den politiske aftale indarbejder en ret for personer, som er påvirket af virksomheders overtrædelse af due diligence-kravene, til at fremsætte civilretlige krav mod de omfattede virksomheder. Denne ret omfatter fagforeninger og NGO’er. Sådanne krav kan fremsættes indtil 5 år efter ”skaden”. Aftalen vil også betyde, at beviskrav og omkostninger i sådanne sager sænkes.

LEDELSESANSVAR

Siden direktivforslaget blev fremsat, har det været drøftet, om der skal fastsættes en særskilt pligt for ledelsen til at tage hensyn til konsekvenserne af deres beslutninger for bæredygtighedsspørgsmål, og om ledelsen skal have et særskilt (personligt) ansvar for manglende overholdelse af due diligence-kravene. Det fremgår ikke af den politiske aftale, om dette er tilfældet.

BØDER OG UDELUKKELSE FRA UDBUD

Det fastsættes, at maksimum på bøder som minimum skal svare til 5 procent af en omfattet virksomheds omsætning. Aftalen fastsætter også, at virksomheders manglende overholdelse af CSDDD kan medføre udelukkelse fra deltagelse i offentlige udbud.

NÆSTE SKRIDT OG IKRAFTTRÆDELSE

Den politiske aftale skal nu formelt godkendes af Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd. Vi forventer p.t., at reglerne træder i kraft i Danmark i 2027.

Der er tydelige synergier mellem det arbejde, som de virksomheder, som arbejder med rapporteringer under Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og de tilhørende European Sustainability Reporting Standards (ESRS), og det kommende compliance-arbejde i forhold til CSDDD. Reglerne i det to regelsæt ligner hinanden – men de er desværre ikke helt ens.

Kontakt Poul Schmith/Kammeradvokatens ESG- og bæredygtighedsrådgivere, hvis du har spørgsmål til CSDDD eller bæredygtighedsreglerne.