Resumé af artiklen
I oktober 2021 offentliggjorde EU-Kommissionen retningslinjer for brug af dynamiske indkøbssystemer. Formålet med retningslinjerne var at beskrive den retlige ramme for dynamiske indkøbssystemer, samt at give praktiske oplysninger om oprettelsen og anvendelsen heraf. Retningslinjerne blev udarbejdet på grundlag af medlemsstaternes erfaringer med brugen af dynamiske indkøbssystemer. I retningslinjerne blev dynamiske indkøbssystemer fremhævet som et middel, der kan støtte de seks strategiske prioriteter og forbedringsområder, som EU-Kommissionen udvalgte i 2017.
Dog er anvendelsen af dynamiske indkøbssystemer i Danmark og resten af EU fortsat ganske begrænset, når der sammenlignes med anvendelsen af rammeaftaler. I perioden 3. oktober 2021 til 3. oktober 2022 blev der udbudt 53 dynamiske indkøbssystemer i Danmark, mens der i samme periode blev udbudt 4.329 rammeaftaler.
Etablering og drift af dynamiske indkøbssystemer er reguleret i udbudslovens §§ 101-108, idet der er tale om en forholdsvis sparsom og overordnet regulering. Der findes endvidere hverken praksis fra Klagenævnet for Udbud eller EU-Domstolen, der kan kaste lys over, hvordan reglerne om dynamiske indkøbssystemer skal fortolkes.
Den overordnede regulering og manglende praksis indebærer, at det kan være uklart, hvordan reglerne om dynamiske indkøbssystemer skal forstås, hvilket i sig selv kan virke begrænsende på anvendelsen.
I artiklen giver vi således vores bud på, hvordan reglerne om dynamiske indkøbssystemer skal fortolkes. Dermed håber vi at være med til at understøtte, at dynamiske indkøbssystemer anvendes i højere grad, end det er tilfældet i dag.
