De juridiske krav til hjemmesider og apps er omfattende. Der er f.eks. en lang række krav til hjemmesiders indretning samt til cookie- og privatlivspolitikker, brugervilkår, handelsbetingelser og samtykketekster. Reglerne ligger i krydsfeltet mellem databeskyttelse-, cookie-, forbruger- og markedsføringsret, og de ændrer sig løbende, hvorfor det kan være svært at følge med. Virksomheder og myndigheder har sjældent de nødvendige ressourcer og/eller den fornødne ekspertise til at overvåge udviklingen, der er spredt i forskellige forordninger, love og bekendtgørelser, og som i øvrigt i vid udstrækning fastlægges i praksis fra domstolene og administrative myndigheder.
Med e-Compliance får I en abonnementsbaseret, digital service. Vi har automatiseret en stor del af det konstante arbejde med at sikre, at hjemmesider og apps lever op til de juridiske krav, så I kan få tryghed for, at I løbende overholder gældende lovgivning.