Videreanvendelse af bestemte kategorier af data, som er i offentlige myndigheders besiddelse
Datastyringsforordningens kapitel II regulerer videreanvendelse af bestemte kategorier af data, som er i offentlige myndigheders besiddelse.
Kapitlet finder ifølge forordningens artikel 3 anvendelse på data, som er i offentlige myndigheders besiddelse, og som er beskyttet af hensyn til andres rettigheder, f.eks. forretningshemmeligheder, tredjeparters intellektuelle ejendomsret eller beskyttelse af personoplysninger. Omvendt finder kapitlet ikke anvendelse på data, som er i offentlige virksomheders besiddelse, i public service-radio- og tv-virksomheders besiddelse, i kultur- og uddannelsesinstitutioners besiddelse, eller som er beskyttet af hensyn til national sikkerhed o.lign. Reglerne finder heller ikke anvendelse på data, hvis tilvejebringelse ikke er omfattet af en myndighedsopgave.
Reglerne i datastyringsforordningens kapitel II fritager ikke offentlige myndigheder for deres tavshedsforpligtelser, ligesom reglerne heller ikke berører retten til aktindsigt o.lign. Dertil kommer, at videreanvendelse af data alene tillades, hvis dette er i overensstemmelse med intellektuelle ejendomsrettigheder.
Selve mekanismen til videreanvendelse af beskyttede data fra den offentlige sektor er fastsat i datastyringsforordningens artikel 5. Efter denne bestemmelse offentliggør offentlige myndigheder, der har kompetence til at give eller nægte adgang til data, betingelserne for tilladelse af videreanvendelse af myndighedens data. Betingelserne skal være
- ikkediskriminerende,
- stå i rimeligt forhold til formålet og
- være objektivt begrænsede med hensyn til kategorier af data, formålet med videreanvendelsen og karakteren af data.
Offentlige myndigheder kan ifølge forordningens artikel 5, stk. 3, i den forbindelse kræve, at kun såkaldte forbehandlede data videreanvendes, hvis formålet med forbehandlingen er at anonymisere eller pseudonymisere personoplysninger eller slette fortrolige forretningsoplysninger.
Offentlige myndigheder kan i forbindelse med tilladelse til videreanvendelse bl.a. stille krav om, at data tilgås og videreanvendes i et sikkert databehandlingsmiljø, der stilles til rådighed af og kontrolleres af den offentlige sektor.
Derudover får offentlige myndigheder mulighed for at kontrollere resultaterne af videreanvenderens behandling af data og ret til at forbyde anvendelsen af resultater, der indeholder oplysninger, som bringer tredjeparters rettigheder og interesser i fare. Dette fremgår af artikel 5, stk. 4 og 5.
For så vidt angår videreanvendelse af personoplysninger, fastsættes det i forslagets artikel 5, stk. 6, at hvis videreanvendelse af data ikke kan tillades efter artikel 5, stk. 3-5, og der ikke i databeskyttelses-forordningen kan findes et andet retsgrundlag for at videregive data, skal den offentlige myndighed støtte videre anvendere i at indhente et samtykke fra de registrerede og/eller tilladelse fra de juridiske enheder, hvis rettigheder og interesser kan blive berørt af en videreanvendelse. Dette forudsætter dog, at det er muligt uden uforholdsmæssige omkostninger for den offentlige sektor.
Sammenfattende er det væsentligste takeaway fra forordningens kapitel II således, at offentlige myndigheder efter forordningen fremadrettet vil have en forpligtelse til i langt højere grad at bistå erhvervslivet med at få adgang til deres data, herunder personoplysninger.