Ændring af regler for erhvervsdrivende fonde netop vedtaget

Væsentligste lempelser

1. Civilstyrelsen udgår – én fondsmyndighed og enklere sagsgang

Lovændringerne betyder, at Civilstyrelsen ikke længere er permutationsmyndighed for erhvervsdrivende fonde. Kompetencen til at godkende centrale vedtægtsændringer og opløsning samles hos Erhvervsstyrelsen.

Det gælder bl.a. godkendelse af 

• ændringer af fondens formål
• opløsning ved likvidation
• sammenlægning med andre erhvervsdrivende fonde

I praksis giver det:

• én fondsmyndighed at forholde sig til, når der skal ske større ændringer, og
• kortere og mere overskuelig sagsgang, fordi kravet om efterfølgende godkendelse hos Civilstyrelsen bortfalder.

Hvis du som fond allerede har indsendt en ansøgning til Erhvervsstyrelsen om tilladelse, og ansøgningen endnu ikke er færdigbehandlet, finder de nye regler også anvendelse.

2. Lempelser ift. uddelinger

Der indføres en delegationsmulighed fra bestyrelsen til at træffe beslutninger om uddelinger.

På årsregnskabsmødet kan bestyrelsen bemyndige et medlem af fondens ledelse, f.eks. formandskabet for bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem eller fondens direktør, til at beslutte uddelinger frem til næste årsregnskabsmøde, inden for et samlet maksimumbeløb og eventuelt på særlige vilkår.

Det giver mulighed for at indføre en mere smidig uddelingspraksis, hvor ledelsen kan håndtere løbende ansøgninger og uddelinger inden for klare rammer.

Samtidig ophæves følgende krav:

• Kravet om, at den første årsrapport skal være aflagt, førend der kan ske uddelinger. Det muliggør, at en erhvervsdrivende fond kan foretage uddelinger umiddelbart efter stiftelsen, dvs. i fondens 1. regnskabsår. Dette er særligt centralt for ”aktivitetsfonde”.
• Kravet om mellembalance ved beslutning om uddelinger i 2. del af regnskabsåret. Det muliggør, at en erhvervsdrivende fond kan foretage ekstraordinære uddelinger uden at udarbejde en mellembalance.
• Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning ved uddeling i andre værdier end kontanter samt ved kapitalnedsættelser. Det skaber bedre muligheder for at foretage uddelinger i andre aktiver end kontanter.

3. Lempelser ift. kapitaltab

Hvis en fond er i en kapitaltabssituation, er fonden ikke længere forpligtet til særskilt at orientere Erhvervsstyrelsen om situationen, og Erhvervsstyrelsen vil ikke længere skulle meddele en frist til at retablere kapitalen ved egen indtjening. 

Bestyrelsen vil dog fortsat kunne (og efter omstændigheder skulle) beslutte en kapitalnedsættelse, og Erhvervsstyrelsen vil fortsat kunne få indsigt i fondens økonomiske forhold gennem fondens årsrapporter.

Ophævelsen indebærer, at Erhvervsstyrelsen ikke længere kan foranledige tvangsopløsning af fonden ved fx manglende afholdelse af et bestyrelsesmøde relateret til en fonds kapitaltab eller manglende berigtigelse af fondens kapitalforhold inden for en af styrelsen fastsat frist.

Ophævelsen ændrer ikke på, at der for bestyrelsen og en eventuel direktion er et skærpet ansvar for at sikre et forsvarligt kapitalberedskab, når fonden befinder sig i en kapitaltabssituation. 

Væsentligste skærpelser

1. Stramning af rammer for formandens og næstformandens rolle og aftaler med ledelsen

Lovændringerne indfører klare begrænsninger for, hvilke opgaver formand og næstformand kan udføre ud over selve hvervet i bestyrelsen, og opstiller lovkrav til gensidigt bebyrdende aftaler med fondens ledelse og deres nært tilknyttede virksomheder.

Kort sagt:

• formand og næstformand kan kun udføre ekstra opgaver for fonden, hvis bestyrelsen konkret beslutter det, og der er tale om kortvarige opgaver med et særligt behov,
• aftaler, hvor fonden og ledelsen (eller deres ægtefæller, faste samlevere eller kontrollerede virksomheder) begge har forpligtelser, skal besluttes på bestyrelsesmøde, være på sædvanlige markedsvilkår, være skriftlige og vedlægges bestyrelsesprotokollen.

Det løfter centrale anbefalinger om god fondsledelse op på lovniveau og gør det tydeligt, hvordan bestyrelsen skal håndtere aftaler med personer i fondens ledelse og deres virksomheder.

2. Stramning af oplysningskrav i årsregnskab ift. interesseforbundne parter

Lovændringerne indebærer, at følgende kreds betragtes som “interesseforbundne parter”:

• medlemmer af fondens ledelse, deres ægtefæller og faste samlevere,
• nære familiemedlemmer,
• virksomheder, hvor disse personer har ledelsesposter, væsentlige ejerandele eller på anden måde udøver betydelig indflydelse,
• fondens dattervirksomheder, associerede virksomheder og visse kapitalinteresser.

Denne kreds kobles direkte til udvidede oplysningskrav i årsregnskabsloven, så transaktioner med interesseforbundne parter fremover skal beskrives mere systematisk i årsregnskabet.

For fonde betyder det:

• en klar og relativt bred lovramme for, hvor der kan opstå interessekonflikter,
• behov for løbende kortlægning af person- og virksomhedsrelationer omkring bestyrelse og ledelse,
• mere detaljeret regnskabsrapportering om transaktioner med disse parter.

De nye oplysningskrav om transaktioner med interesseforbundne parter skal først anvendes for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. For regnskabsår, der begynder før denne dato, gælder de eksisterende regler.

Status quo - balance mellem uddelingsformål

Under behandlingen i Folketinget har der været debat om, hvorvidt der ved lovændringerne sker lempelser ift. fondenes forpligtelser til at tilgodese ligestillede formål.

Sådanne lempelser sker ikke. Bestyrelsen er fortsat forpligtet til sagligt at tilgodese alle fondens formål samt over tid at foretage en rimelig balance mellem de ligestillede formål. Erhvervsstyrelsens praksis på området fastholdes derved.

Hvad bør fonde gøre nu?

I lyset af de nye regler bør fonde:

1. Genoverveje rammer for uddelinger

• genbesøge en skriftlig uddelingspolitik, der beskriver rammerne og processen for uddelinger,
• tage stilling til, om man vil anvende bemyndigelse til et/flere ledelsesmedlemmer til løbende uddelinger, og i givet fald fastlægge maksimumbeløb og vilkår i en uddelingsinstruks.

2. Gennemgå bestyrelsens aftaler

• drøfte formandens og næstformandens rolle og sikre, at ekstra opgaver kun udføres efter klar beslutning og inden for de nye rammer,
• styrke protokolføring og beslutningsprocesser, så nye krav til behandling og dokumentation af aftaler med ledelsen og nært knyttede virksomheder opfyldes.

3. Kortlægge og vedligeholde oversigt over interesseforbundne parter

• udarbejde en opdateret oversigt over interesseforbundne parter,
• indføre faste procedurer for identifikation, godkendelse, dokumentation og regnskabsmæssig oplysning af transaktioner med interesseforbundne parter.