Et udvalg nedsat af Erhvervsministeriet sendte i januar 2026 et udkast til de første samlede anbefalinger for god ledelse i demokratisk ejede virksomheder i høring. Formålet med anbefalingerne er at skabe større klarhed om ejerskab, roller og ansvar i virksomheder med demokratisk forankring, og udkastet lagde blandt andet op til en tydelig ejerpolitik, større åbenhed og et klarere samspil mellem bestyrelse og medlemsorganer.
Den 9. oktober 2026 modtog Erhvervs- og konkurrencekraftsminister, Martin Lidegaard, de endelige anbefalinger i forbindelse med et møde med et udvalg bestående af rådgivere og repræsentanter fra både små og store demokratiske virksomheder. Hovedlinjerne i høringsudkastet er fastholdt, men der er samtidig foretaget en række væsentlige ændringer, jf. herom nærmere nedenfor.
Anbefalingerne er fortsat frivillige og bygger på et "følg eller forklar"-princip. De henvender sig til alle demokratiske virksomheder, uanset deltagerkreds, størrelse eller organisering, og skal give konkrete pejlemærker, der styrker virksomhedernes ledelsespraksis og bidrag til et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv.

