Aftaler med aftalelicensvirkning: hvad går det ud på?

Hvornår kræver ophavsretten tilladelse? 

Når musik spilles i radioen, tv-programmer vises i fjernsynet eller artikler kopieres til undervisning eller brug i virksomheder, foretages som udgangspunkt en ophavsretligt relevant handling – det vil sig en handling, som forudsætter rettighedshavernes tilladelse. Dette gælder, uanset at værket er frit tilgængeligt, f.eks. på internettet. 

Hovedreglen er, at brug af ophavsretligt beskyttet materiale kræver tilladelse fra den enkelte rettighedshaver. Men i praksis er det ofte urealistisk at indhente sådanne tilladelser, fordi brugen omfatter et utal af værker og rettighedshavere.

Hvad er aftalelicensvirkning?

Aftalelicensvirkning er et særligt princip, der har til formål at løse dette problem. Princippet indebærer, at en aftale indgået mellem en bruger og en organisation, der repræsenterer tilpas mange rettighedshavere på et givent område, kan få virkning for alle rettighedshavere på området – også dem, der ikke er medlem af organisationen, og som ikke selv har givet tilladelse til brugen. 

Kollektive forvaltningsorganisationer: Copydan, KODA, VISDA og Tekst & Node mv.

Kendte eksempler på sådanne kollektive forvaltningsorganisationer er Tekst & Node (tidligere Copydan), der bl.a. forvalter rettigheder til tekster, Copydan Verdens TV, der bl.a. forvalter tv-rettigheder, KODA, som forvalter musikrettigheder, og VISDA, der bl.a. forvalter rettigheder til billedkunst. 

Fordele ved aftalelicens for brugere og rettighedshavere

Aftalelicens benyttes især, hvor brugen er massepræget og løbende, fx i undervisning, på biblioteker og i større organisationer. For brugerne giver ordningen adgang til et bredt repertoire af værker gennem én samlet aftale, og brugeren slipper dermed for at skulle opdrive de enkelte rettighedshavere og indhente deres tilladelse. For rettighedshaverne sikrer aftalelicensordningen, at værker ikke anvendes gratis, men udløser betaling via de kollektive forvaltningsorganisationer.

Monopol og konkurrenceretlige udfordringer ved aftalelicens

Ordningen har imidlertid også klare ulemper for brugerne, som det er vigtigt at være opmærksom på. Der er alene én kollektiv forvaltningsorganisation på hvert område. I praksis skaber det et monopol på hvert område, sådan at brugerne ikke har et reelt alternativ til den kollektive forvaltningsorganisation. 

De kollektive forvaltningsorganisationers monopol forstærkes af, at de enkelte rettighedshavere ofte pålægges at overdrage deres ophavsrettigheder til organisationen (eller dens medlemsorganisationer), så den oprindelige rettighedshaver fratages muligheden for selv at give tilladelse til brugen. Det svækker brugernes forhandlingsposition og gør det særdeles vanskeligt at påvirke priser og vilkår.

Regler for kollektive forvaltningsorganisationer og misbrug af dominerende stilling

Som følge af disse ulemper gælder der særlige regler for kollektive forvaltningsorganisationer, der blandt andet har til formål at øge gennemsigtigheden i organisationernes prisfastsættelse. Reglerne findes bl.a. i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret og i ophavsretsloven. Derudover er organisationerne underlagt de almindelige konkurrenceretlige regler, som har til formål at modvirke misbrug af den dominerende stilling, som de kollektive forvaltningsorganisationer indtager.

Kollektive forvaltningsorganisationer er ikke offentlige myndigheder

En udbredt misforståelse er, at kollektive forvaltningsorganisationer er en form for offentlige myndigheder. Det er imidlertid ikke korrekt. Der er blot tale om private organisationer, som er godkendt af Kulturministeriet til at indgå aftaler med aftalelicensvirkning på et bestemt område. Som betingelse for en sådan godkendelse kontrollerer Kulturministeriet, om organisationerne er tilpas repræsentative på det pågældende område. Godkendelsen indebærer imidlertid ikke, at ministeriet tager stilling til rimeligheden af organisationernes priser eller vilkår. Uenighed herom løses i sidste ende ved domstolene.

Aftalelicensens fordele og ulemper

Aftalelicens er et effektivt redskab, der bidrager til at få ophavsretten til at fungere i praksis – men også en ordning, der indebærer en risiko for, at de kollektive forvaltningsorganisationer misbruger deres dominerende stilling.

Højesteret har senest i sin dom af 6. november 2025 givet Region Midtjylland medhold i, at den kollektive forvaltningsorganisation Copydan Verdens TV i årevis havde opkrævet priser på hospitalsområdet, der var ca. tre-fire gange højere end det rimelige niveau. Du kan læse mere om dommen her.