Retssagen
Under retssagen blev der indledningsvis gennemført en delhovedforhandling om De Samvirkende Købmænds ret til at klage over kommunens lovliggørende byggetilladelse.
Der blev også gennemført i alt 3 forskellige syn og skøn, og Field’s nedlagde udover ugyldighedspåstanden en påstand om erstatning, fordi klagenævnet ikke havde tilsidesat den oprindelige byggetilladelse, der i 2011 blev tilsidesat af landsretten.
Field’s gjorde gældende, at indretningen udgjorde et stormagasin og derfor var i overensstemmelse med lokalplanen. Videre blev det gjort gældende, at nævnets afgørelse var i strid med en række EU-retlige regler, og at byretten måtte forelægge fortolkningen af disse for EU-Domstolen, inden der kunne tages stilling til sagen.
3 dommere i Københavns Byret kom efter en samlet vurdering frem til, at der ikke med det nye projekt vil blive etableret et stormagasin i lokalplanens forstand, og at der i realiteten er tale om det samme projekt, som Østre Landsret underkendte ved dommen fra 2011.
Retten fandt i den forbindelse, at der uanset de planlagte ændringer fortsat er tale om en samling af flere selvstændige butikker. Retten lagde ved vurderingen bl.a. vægt på, at de butikker, der skal udgøre stormagasinet, har hver sit særpræg i form af design og skiltning. Butikkerne er både funktionelt og fysisk adskilte enheder, og hver butik har sin egen identitet. Der er tale om butikker, som hver især er en del af en kæde, og butikkerne ligner alle andre butikker i samme kæde, og der ses ingen logisk afgrænsning mellem de butikker, som skal indgå i stormagasinet og de øvrige butikker i centret.
Retten fandt det ikke godtgjort, at brandtekniske forhold var til hinder for, at der i Field’s kan indrettes et stormagasin i form af én sammenhængende butik,
Retten fandt desuden, at reglerne i servicedirektivet om fri bevægelighed er opfyldt, og at der ikke var behov for at forelægge spørgsmål for EU-domstolen. Retten fandt bl.a., at lokalplanen og fortolkningen var begrundet i tvingende almene hensyn til beskyttelse af bymiljøet, og at der derfor ikke er tale om en ulovlig restriktion i tjenesteydelsers frie bevægelighed.
For så vidt angår påstanden om erstatningsansvar fandt byretten, at kravet er forældet.
Dommen er anket.
Sagen blev varetaget af Josephine Fie Legarth, Britta Moll Bown og Rass Holdgaard.
Læs mere om vores rådgivning inden for miljø og planlægning.