EU-Domstolen har i sagen taget stilling til flere vigtige spørgsmål om udbudsreglerne i energisektoren. Dommen er særlig interessant, fordi den både handler om:
- Forsyningsvirksomhedsdirektivets anvendelsesområde
- Grænsen mellem successive kontrakter og rammeaftaler
- Ordregivers mulighed for selv at påberåbe sig brud på udbudsreglerne for at slippe ud af en ufordelagtig kontrakt
Sagen opstod, da det delvist statsligt ejede energiselskab E. i Polen havde indgået en flerårig aftale med et andet energiselskab, W., om køb af grønne certifikater. Prisen blev fastsat efter en formel angivet i aftalen, og W. var forpligtet til at overdrage certifikater til E., som skulle købe dem via over-the-counter-handler på den polske energibørs. Da prisen blev økonomisk ufordelagtig, forsøgte E. at trække sig ud – med henvisning til, at aftalen var indgået i strid med EU’s udbudsregler.
Bred forståelse af "forsyning" – også handel og certifikater
Domstolen fastslår, at elhandel – og dermed køb af grønne certifikater – kan være omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet (i sagen fandt direktiv 2004/17/EF anvendelse), når det sker som led i offentlig forsyning. Begrebet "forsyning" omfatter ikke kun produktion og distribution, men også handel, både i detail- og engrosleddet.
E.’s køb var heller ikke undtaget som aktiviteter ”i andet øjemed” end forsyningsvirksomhed,jf. artikel 20, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF. Selskabet var lovmæssigt forpligtet til at købe grønne certifikater for at fremme vedvarende energi, og dette var således tæt forbundet med selskabets elhandelsvirksomhed.