EU-retten giver klimareglerne større gennemslagskraft i dansk ret

INTERNATIONAL KLIMARET ER EN DEL AF EU-RETTEN OG DERFOR EN DEL AF DANSK RET

Store dele af den danske stats folkeretlige klimaforpligtelser er i praksis forankret i EU-retten. EU har nemlig selvstændig kompetence til at tiltræde internationale klimakonventioner, og når EU tiltræder sådanne aftaler, får det afgørende retlig betydning for medlemsstaterne, heriblandt Danmark. 

At dette er tilfældet, skyldes, at internationale aftaler, som EU har indgået, bliver en ”integreret del af EU-retten” allerede ved Unionens tiltrædelse, og derfor skal håndhæves i overensstemmelse med EU-rettens principper om bl.a. direkte virkning, EU-rettens forrang, pligten til konform fortolkning og medlemsstaternes eventuelle erstatningsansvar for manglende overholdelse af EU-retten. 

Resultatet er, at den internationale klimaret i vidt omfang kan håndhæves i medlemsstaterne som al anden EU-ret. Klimaretten får ad den vej en større gennemslagskraft i dansk ret, end den ellers ville have haft som ”ren folkeret”. 

EU’S TILTRÆDELSE AF KLIMAKONVENTIONER

EU kan tiltræde klimakonventioner på egen hånd

EU har i medfør af artikel 216, stk. 1, i EUF-traktaten (TEUF) kompetence til at tiltræde internationale aftaler på egen hånd. Det gælder i medfør af traktatens artikel 191, stk. 4, også på det miljø- og klimaretlige område, hvor kompetencen i udgangspunktet er delt med medlemsstaterne, jf. artikel 4, stk. 1, litra e, i traktaten. Klimakonventioner, som Kyotoprotokollen og Parisaftalen, er derfor indgået af både EU og medlemsstaterne som såkaldte blandede aftaler.  

Klimakonventioner, som EU har tiltrådt, bliver en del af EU-retten

Når EU indgår internationale aftaler, er de bindende for både EU’s institutioner og medlemsstaterne, jf. artikel 216, stk. 2, i TEUF. EU-Domstolen har desuden fastslået, at disse aftaler bliver en ”integreret del af EU-retten” allerede ved unionens tiltrædelse. Der er således ikke, som i dansk ret, krav om særskilte gennemførelsesskridt.

At en klimakonvention bliver en del af EU-retten indebærer, at konventionens forpligtelser – udover over at være folkeretlige – også er EU-retlige. Dermed bliver det i praksis EU-retten, og ikke dansk ret, der i sidste ende  fastlægger, hvilke retsvirkninger konventioneen får i det danske retssystem. 

Håndhævelsen i medlemsstaterne af en klimakonvention, som binder EU, vil således skulle ske i overensstemmelse med de centrale EU-retlige principper som EU-konform fortolkning, direkte virkning, EU-rettens forrang og medlemsstaternes erstatningsansvar for manglende overholdelse af EU-retten. Hertil kommer, at EU-retten har sine egne principper om, at folkeret har forrang fremfor sekundær EU-ret, og at der er en forpligtelse til at fortolke EU-ret konformt med folkeretten. 

Endelig vil det være EU-Domstolen, der har den endelige kompetence til at fortolke indholdet af klimakonventionen inden for EU-rettens område, og med bindende virkning for hele EU. 

Udmøntningen i forordninger og direktiver

Når EU tiltræder klimakonventioner, giver det derudover ofte anledning til, at man vedtager retsakter såsom forordninger eller direktiver, der fastlægger, hvordan konventionens regler udmøntes i EU. Disse EU-retsakter skal fortolkes i overensstemmelse med den internationale klimaret, som EU har tiltrådt, og dansk ret skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse hermed. 

BETYDNINGEN FOR DANSK RET

At klimaretten bliver en integreret del af EU-retten, har stor betydning for, hvordan den kan håndhæves i dansk ret.

Danske jurister er traditionelt set oplært i, at folkeretlige aftaler skal inkorporeres inden de bliver en integreret del af den danske retsorden. Konventioner, der ikke er gennemført, kan således ikke påberåbes direkte ved danske domstole, og kan ikke fortrænge klare danske retsregler. De skal i stedet anvendes med henvisning til den såkaldte fortolknings-, formodnings- og instruktionsregel. 

Sådan er det også med klimakonventioner. Men fordi, konventionerne i vidt omfang også er EU-ret – og skal håndhæves i overensstemmelse hermed – får de klassiske folkeretlige inkorporeringsprincipper mindre betydning.  

Et illustrativt eksempel på betydningen kan man få ved at læse EU-Domstolens præmisser i den præjudicielle sag C-240/09 (den slovakiske brunbjørnssag I). Her havde en slovakisk miljøbeskyttelsesorganisation påberåbt sig Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, direkte til støtte for at kunne være part i en administrativ sag om tilladelse til skovhugst. En tilsvarende adgang fulgte således ikke efter slovakisk ret.   

De slovakiske domstole stillede præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen, der fastslog, at Domstolen havde kompetence til at afgøre fortolkningen af artikel 9, stk. 3. Århuskonventionen var således ved unionens tiltrædelse blevet en integreret del af EU-retten. 

EU-Domstolen fandt, at artikel 9, stk. 3, ikke var klar og præcis nok til at have direkte virkning. Selvom det således var overladt til de nationale regler at afgrænse, hvem der kunne opnå f.eks. søgsmålsret i medfør af artikel 9, stk. 3, og selv om EU-retten ikke krævede tilsidesættelse af modstridende national ret, så fastslog Domstolen, at de nationale regler skulle fortolkes i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3.

Dommen viser, at rækkevidden af de klimaregler, som Danmark påtager sig folkeretligt, i praksis ofte vil blive ”siet” gennem EU-retsordenen og derfor blive fortolket og anvendt som EU-ret. Spørgsmålet om, hvorvidt sådanne regler f.eks. skal kunne anvendes direkte i det danske retssystem – og i sidste ende fortrænge danske regler – afgøres således ikke af dansk ret, men af EU-retlige principper udviklet af EU-Domstolen. Tilsvarende sker fortolkningen af reglerne i sidste ende ved EU-Domstolen og ikke ved de danske domstole. 

Det er væsentligt, navnlig i forhold til de regler, der ikke gennemføres i dansk ret, eller hvor gennemførelsen viser sig mangelfuld. Her vil de EU-retlige principper om håndhævelse nemlig ofte give de folkeretlige regler en mere effektiv håndhævelse end fortolknings-, formodnings- og instruktionsreglen. 

Læs mere om vores rådgivning inden for EU-ret og international ret og Klimaret.