Højesterets dom
Sagen for Højesteret angik, om den forlængede frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt anvendelse.
Det fremgik af § 26, stk. 5, at fristerne efter stk. 1 – for at afsende varsel om foretagelse eller ændring af bl.a. en ansættelse af indkomstskat og for at foretage ansættelsen – udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb, bl.a. hvis der er tale om skattepligtige, som er omfattet af personkredsen i skattekontrollovens dagældende § 3 B, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.
Da SKATs afgørelser indebar, at virksomhedsomdannelsen blev ændret fra skattefri til skattepligtig, fandt Højesteret, at afgørelserne måtte anses for en ændring af skatteydernes ansættelser for så vidt angik den kontrollerede transaktion, som virksomhedsomdannelsen udgjorde. Afgørelserne var derfor omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 1.
Skatteyderne havde anført, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, måtte føre til, at en omstrukturering såsom tilførsel af aktiver ikke er en kontrolleret transaktion i § 26, stk. 5’s forstand. Af § 26, stk. 8, fremgik, at fristerne i bl.a. stk. 1 udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for visse nærmere angivne skattepligtige for så vidt angår overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i en aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver.
Højesteret fandt, at der hverken i ordlyden af § 26, stk. 8, eller dens forarbejder var holdepunkter for en begrænsning af anvendelsesområdet for § 26, stk. 5.
SKATs ændring af virksomhedsomdannelsen fra skattefri til skattepligtig var således rettidig efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Landsretten var nået til samme resultat.
Sagen blev varetaget af Sofie Koll Espensen, Anne Larsson og Steffen Sværke.
Læs mere om vores rådgivning inden for Skatter og afgifter.
