Udvalgte omstændigheders betydning for udmålingen af godtgørelse
Ud fra praksis kan det ses, at en række omstændigheder tillægges vægt i den ene eller anden retning ved udmåling af godtgørelsens størrelse.
Det drejer sig bl.a. om følgende:
- Alder
- Anciennitet
- Egen skyld
- Opnåelse af ny beskæftigelse
- Uberettigede beskyldninger eller særlig skade
- Lav løn.
Alder som omstændighed i udmåling af godtgørelse
For så vidt angår alder, fremgår det af forarbejderne, at der allerede ved bestemmelsens indførelse i 1964 var et ønske om at tage hensyn til ældre funktionærer. Derfor blev det skønsmæssigt fastsat i funktionærlovens § 2, stk. 1, 3. pkt., at funktionærer, der er fyldt 30 år på opsigelsestidspunktet, kan tilkendes en forhøjet godtgørelse på op til 3 måneders løn uafhængigt af det opsigelsesvarsel, der følger af funktionærlovens § 2, stk. 2 og 3.
Af forarbejderne fremgår det også, at lovgiver fandt det nødvendigt at tilgodese funktionærer med mange års ansættelse i tilfælde af usaglig opsigelse, da en sådan opsigelse kan have særlige alvorlige følger for ældre funktionærer med betydelig anciennitet. Aldersgrænsen på netop 30 år må i den forbindelse ses i lyset af de arbejdsmarkedsforhold, der gjorde sig gældende ved bestemmelsens indførelse.
Bestemmelsens praktiske betydning er kommet til udtryk i den nylige dom U 2025.4011 V. Sagen angik en webassistent, der sideløbende med sin ansættelse drev en enkeltmandsvirksomhed med salg af garnartikler og hæklematerialer. Arbejdsgiveren bortviste medarbejderen med den begrundelse, at funktionæren udførte erhvervsmæssig bibeskæftigelse i væsentligt omfang, hvilket ifølge arbejdsgiver var i strid med ansættelseskontrakten.
Landsretten fandt, at arbejdsgiveren ikke kunne godtgøre, at funktionærens aktivitet i enkeltmandsvirksomheden havde medført sådanne forstyrrelser eller gener for virksomheden, at den skete bortvisning var berettiget. Landsretten fandt heller ikke grundlag for, at forholdet kunne begrunde en opsigelse. Medarbejderen fik herefter tilkendt en godtgørelse svarende til 3 måneders løn med direkte henvisning til funktionærlovens § 2 b, stk. 1, 3. pkt.
Afgørelsen er netop et eksempel på, at 30-års-grænsen kan fungere som selvstændigt grundlag for en forhøjet godtgørelse, uafhængigt af de kvalificerede anciennitetskrav.
Udover 30-års-grænsen i funktionærlovens § 2b, stk. 1, fremgår det også af lovens § 2 b, stk. 2, at godtgørelsen kan udgøre indtil 4 måneders løn ved mindst 10 års anciennitet og indtil 6 måneders løn ved 15 års anciennitet. Også disse bestemmelser har til hensigt at imødegå, at en usaglig afskedigelse kan have særligt negative konsekvenser for ældre funktionærer.
Dette ses f.eks. også i U 2000.419 V, hvor en 57-årig driftsassistent, der havde været ansat ved virksomheden i 33 år, blev opsagt under henvisning til omstruktureringer. Landsretten fandt opsigelsen usaglig, hvorfor funktionæren havde krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b svarende til 4 måneders løn. Ved udmålingen af godtgørelsen lagde landsretten vægt på funktionærens alder og de dermed forbundne vanskeligheder med at finde anden tilsvarende beskæftigelse, idet baggrunden for godtgørelsens størrelse dog må findes i den specifikke hjemmel i lovens § 2 b, stk. 2.
Afgørelsen viser, at alder kan påvirke godtgørelsens størrelse, herunder særligt når funktionæren som følge af sin alder kan have sværere ved at tage anden tilsvarende beskæftigelse.
Egen skyld som omstændighed i udmåling af godtgørelse
Hvis funktionæren har udvist en form for egen skyld i forbindelse med den usaglige opsigelse, kan det tale for at nedsætte godtgørelsens størrelse.
I U 1972.277 SH fandt retten det usagligt at opsige en 55-årig afdelingsleder i et grafisk firma med ca. 20 års anciennitet. Godtgørelsen blev dog kun fastsat til 2 måneders løn. Årsagen til den lave godtgørelse fremgår af præmisserne, hvoraf det fremgår, at afdelingslederens optræden over for det øvrige personale ”i nogen grad har været årsag til opståede vanskeligheder”.
Opnåelse af ny beskæftigelse som omstændighed i udmåling af godtgørelse
Det ses også, at det kan føre til en nedsættelse af godtgørelsens størrelse, hvis funktionæren har fået nyt arbejde.
I Vestre Landsrets dom af 15. november 2002, B-0455-02, var det usagligt at afskedige en funktionær begrundet i, at hans afdeling blev lukket, idet det ikke var godtgjort, at det ikke var muligt at omplacere funktionæren. Funktionæren blev tildelt en godtgørelse svarende til cirka 4 måneders løn på baggrund af funktionærens cirka 30-årige anciennitet, men også under hensyn til, at funktionæren hurtigt efter opsigelsen havde opnået ny beskæftigelse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at funktionærens anciennitet i princippet kunne have givet grundlag for udmåling af en godtgørelse op til 6 måneders løn, jf. funktionærlovens § 2b, stk. 2, 2. pkt.
Uberettigede beskyldninger eller særlig skade som omstændighed i udmåling af godtgørelse
Afskedigelser kan også i kraft af deres form og den særlige skade, som de kan påføre, begrunde en forhøjelse af godtgørelsens størrelse.
I U 2002.1387 Ø blev en medarbejder, der var ansat som taksator ved et forsikringsselskab, beskyldt for at have modtaget returkommission. Der blev imidlertid ikke fulgt op på beskyldningen, men medarbejderen blev i stedet afskediget under henvisning til oplysningerne om hans økonomiske forhold. Afskedigelsen fandtes dog usaglig, og medarbejderen havde ret til en godtgørelse. Medarbejderen havde kun ca. 5 års anciennitet, men godtgørelsen blev alligevel fastsat til 3 måneders løn. Der blev herved lagt vægt på, at medarbejderen såvel som andre havde haft anledning til at antage, at opsigelsen reelt var begrundet i den udokumenterede beskyldning om returkommission. Godtgørelsen blev med andre ord forhøjet på grund af den skade, som opsigelsens begrundelse kunne give anledning til.
I U 2000.298 H stadfæstede Højesteret landsrettens dom for så vidt angår retten til og udmålingen af maksimumgodtgørelse svarende til 6 måneders løn, jf. funktionærlovens § 2 b, stk. 2, 2. pkt. Landsretten havde ved udmåling af godtgørelsen lagt vægt på, at den ene funktionær, som havde ca. 20 års anciennitet, var blevet uberettiget bortvist med baggrund i beskyldninger om funktionærens tilegnelse af betalinger ved en kundes køb af varer, hvilket ikke fandtes godtgjort med tilstrækkelig sikkerhed, ligesom funktionæren end ikke var gjort bekendt med, hvilke beløb vedkommende skulle have tilegnet sig, eller hvilken dokumentation der forelå for den alvorlige beskyldning.
Lav løn som omstændighed i udmåling af godtgørelse
Afslutningsvist kan nævnes, at domstolene kan forhøje godtgørelsen, hvis medarbejderens løn er beskeden.
I U 1983.564 SH fandt retten, at en funktionær med 12 års anciennitet var blevet usagligt afskediget. Funktionæren blev tilkendt et maksimum på 4 måneders løn under hensyn til hendes anciennitet og det faktum, at hendes løn ikke var højere end 8.000 kr. månedligt.
Det samme var tilfældet i Vestre Landsrets dom af 7. april 1999 i sag B-1602-97, hvor en butiksassistent med 19 års anciennitet fik tilkendt en godtgørelse som følge af usaglig afskedigelse i forbindelse med hendes sygemelding svarende til 6 måneders løn som følge af hendes alder, beskæftigelsesudsigt og beskedne lønniveau.
Det er desuden karakteristisk for domme, hvor der tilkendes godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, at de sjældent indeholder en nærmere begrundelse for godtgørelsens størrelse. Fælles for praksis er, at domstolene udøver et relativt frit skøn inden for lovens beløbsmæssige rammer.
