Ikke muligt at bygge sommerhus i beskyttet natur

A erhvervede i 2010 en ”sommerhusgrund” i landzone i Thisted Kommune, hvorpå der var tinglyst privatretlige deklarationer fra 1969 og 1976 om mulighed for at opføre et sommerhus.

Ejendommen var i sin helhed beliggende inden for et Natura 2000-område og var endvidere omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvorefter der ikke må foretages tilstandsændringer. Der kan alene i særlige tilfælde meddeles dispensation fra forbuddet, og praksis er således restriktiv.

Thisted Kommune havde løbende meddelt dispensation til flere sommerhuse i samme område, og i 2019 gav kommunen tillige A dispensation til at opføre et sommerhus. A’s dispensation blev dog påklaget, og ved afgørelse af 26. november 2020 ændrede Miljø- og Fødevareklagenævnet kommunens dispensation til et afslag, bl.a. fordi nævnet fandt, at de tinglyste deklarationer ikke gav A en berettiget forventning om at opnå dispensation til at opføre et sommerhus. 

Ved dom af 13. februar 2023 ophævede Retten i Holstebro nævnets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Byretten udtalte bl.a., at nævnet ikke i tilstrækkeligt omfang havde inddraget områdets karakter af et næsten fuldt udbygget sommerhusområde i den skønsmæssige afvejning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ankede til Vestre Landsret, og ved dom af 8. oktober 2026 gav landsretten nævnet medhold. Landsrettens flertal fandt, at de tinglyste deklarationer ikke kunne sidestille ejendommen med et sommerhusområde, og at hverken deklarationerne eller kommunens praksis gav A en berettiget forventning om dispensation.

Flertallet fandt, at nævnet havde varetaget relevante og saglige hensyn og foretaget en proportionalitetsafvejning. Kommunens upåklagede dispensationspraksis i området kunne ikke efter en lighedsgrundsætning give A krav på dispensation.

Læs mere om vores rådgivning inden for Miljø og planlægning.