Klagenævnet fastslår ulovlig korrektionsmodel i DSB's udbud om vedligehold af elevatorer

Sagen udspringer af DSB's udbud af en rammeaftale om teknisk vedligehold af elevatorer, rulletrapper og handicaplifte med en maksimumværdi på 712 millioner kroner. Ved udbudsbekendtgørelse af 13. januar 2025 iværksatte DSB udbuddet, og DSB modtog kun tilbud fra TK Elevator Denmark A/S og indgik kontrakt med virksomheden den 30. juni 2025.

KONE A/S, som ikke havde indgivet ansøgning om prækvalifikation, indgav den 4. april 2025 klage til Klagenævnet for Udbud over DSB.

Tildelingskriteriet var bedste forhold mellem "Pris" og "Kvalitet", hvor underkriteriet "Pris" skulle evalueres efter en lineær pointmodel (laveste pris + 50 %). Evalueringsmodellen var suppleret af en korrektionsmodel, der medførte en udvidelse af den økonomiske ramme. Korrektionsmodellen lød: 

”Hvis ét eller flere tilbud ligger uden for den økonomiske ramme, og det tilbud, der samlet står til at opnå det højeste totale antal point for pris og kvalitet, er blandt disse, så udvides den økonomiske ramme til og med prisen på det pågældende tilbud. Herefter foretages der en fornyet tildeling af point i henhold til den nye økonomiske ramme.”

Anvendelsen af korrektionsmodellen var i strid med udbudslovens § 160

Klagenævnet fandt, at anvendelsen af korrektionsmodellen, og dermed fastlæggelsen af hældningskoefficienten, afhang af ordregiverens vurdering af kvaliteten af de tilbudte løsninger efter åbningen af tilbuddene, og at ordregiverens vurdering af underkriteriet "Kvalitet" i så fald kunne blive bestemmende for tildelingen af point for underkriteriet "Pris". Korrektionsmodellen var derfor i strid med udbudslovens § 160, stk. 1, og principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 36.

KONE havde nedlagt fem påstande, herunder krav om annullation af DSB's tildelingsbeslutning. Klagenævnet tog alene påstand 1 om den ulovlige  korrektionsmodel til følge, mens de øvrige påstande ikke blev taget til følge. Korrektionsmodellen havde efter det oplyste ikke været anvendt i forbindelse med tilbudsevalueringen eller haft betydning for denne, og klagenævnet fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at overtrædelsen ikke havde haft en sådan betydning for DSB's tildelingsbeslutning, at der var grundlag for at annullere beslutningen.

Korrektionsmodellen var derfor i strid med udbudslovens § 160, stk. 1, og principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 36.

Udbudslovens § 160 kræver entydigt fastlagte evalueringsparametre

Kendelsen er endnu et bidrag til belysningen af rækkevidden af de forpligtelser, der efter udbudslovens § 160 påhviler en ordregiver ved fastlæggelsen og beskrivelsen af evalueringsmodellen. Bestemmelsen kræver, at en ordregiver i udbudsmaterialet skal fastlægge og beskrive indholdet af alle dele af evalueringsmodellen, og at parametre, der afhænger af de indkomne tilbud, skal være entydigt fastlagt og beskrevet på forhånd. Parametrene i evalueringsmodellen må endvidere ikke afhænge af ordregiverens valg eller vurdering efter åbningen af tilbuddene.

Ved bedømmelsen af den omhandlende korrektionsmodel citerer klagenævnet fra de specielle bemærkninger fra lovændringerne af § 160 fra 2019 og konstaterer i den forbindelse, at ”den primære lineære evalueringsmodel for underkriteriet ”Pris” er entydigt fastlagt og beskrevet i udbudsmaterialet, og beregningen af point er ikke afhængig af ordregiverens valg eller vurdering efter åbningen af tilbuddene.” Derimod finder klagenævnet ikke, at korrektionsmodellen er forenelig med § 160, stk. 1, og principperne om ligebehandling og gennemsigtighed.

Udbredt korrektionsmodel bør ikke anvendes ved skønsmæssig kvalitetsvurdering

Klagenævnets kendelse understreger således, at ”ordregivers valg eller vurdering” relateret til parametre i evalueringsmodellen i denne sammenhæng også skal forstås som ordregivers skønsmæssige evaluering af kvalitative kriterier i den samlede tilbudsevaluering.

Anvendelsen af en korrektionsmodel som den omhandlede er ganske udbredt blandt ordregivere i Danmark, men som konsekvens af denne kendelse bør ordregivere afstå fra at anvende korrektionsmodellen fremadrettet, hvis ordregivers vurdering af kvalitet beror på ordregivers skøn.

For igangværende udbud, hvor korrektionsmodellen er indeholdt i et offentliggjort udbudsmateriale, må der foretages en konkret vurdering af kendelsens konsekvenser for det pågældende udbud.

Ikke automatisk  annullation af tildelingsbeslutningen

Endeligt viser kendelsen dog, at selvom en overtrædelse konstateres, kan en konkret væsentlighedsvurdering føre til, at tildelingsbeslutningen ikke annulleres, hvis overtrædelsen ikke har haft betydning for udfaldet. Den blotte eksistens af en korrektionsmodel, der i den konkrete sag var i strid med udbudsreglerne, vil derfor formentlig ikke i sig selv udgøre et tilstrækkeligt grundlag for annullation i tilfælde af en klagesag.