Konservative kræfter i store dele af den vestlige verden presser i disse tider på for at inddæmme udbredningen og normaliseringen af LGBT+-miljøet. Visse steder er den folkelige opbakning til sådanne tiltag så stor, at det bliver til lovgivning. I USA og Ungarn har man f.eks. i nyere tid indført regler, som har til formål at beskytte børn mod såkaldt ”skadelig påvirkning” fra bl.a. LGBT+- kulturen. Men hvilken rolle spiller juraen, når minoriteter bliver mål for den type begrænsninger? I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan de juridiske systemer håndterer det velkendte paradoks, at en demokratisk retsstat både skal give plads for folkets vilje og skal kunne beskytte mindretallet, hvis folkets vilje går for vidt – og hvordan gamle rettigheder og principper med lidt juridisk kreativitet kan blive tilpasset, så de kan bruges i en nutidig kontekst.
”Let kids be kids”
I flere lande er der på det seneste blevet vedtaget lovgivning, der skal beskytte børn mod påvirkning fra LGBT+-miljøet. Tendensen kan spores i mange delstater i USA, og er af nogle meningsdannere blevet udlagt som et forsøg på at samle en fragmenteret amerikansk højrefløj forud for det kommende præsidentvalg i 2024. I Florida har guvernør Ron DeSantis, som også stiller op til det kommende præsidentvalg, så sent som den 17. maj 2023 underskrevet en ny lovpakke – den såkaldte ”Let Kids Be Kids bill package”. En af de nye love i pakken er Bill 254, som forbyder mindreårige at deltage i dragshows og at modtage såkaldt gender-affirming care. Sidstnævnte dækker over behandling, som skal understøtte en person i sin kønsidentitet, når kønsidentiteten er i konflikt med det køn, den pågældende blev tildelt ved fødslen. Bill 254 er ikke et enkeltstående eksempel på begrænsning i transkønnedes rettigheder – foreløbig har i alt 20 delstater nu indført forbud mod gender-affirming care.
En anden meget omtalt lov fra samme lovpakke, er Bill 1438, som har til formål at beskytte børn mod at deltage i såkaldte ”adult live performances” på samtlige af Floridas spillesteder. Loven giver hjemmel til, at en offentlig myndighed kan suspendere eller tilbagekalde et spillesteds bevilling eller pålægge bøder såfremt spillestedet tilsidesætter loven, som især møntet på dragshows, der længe har været en del af LGBT+-kulturen, og som også på de senere år har vundet indpas i mainstreamkulturen.
Også i Ungarn blev der i 2021 vedtaget en anti-LGBT+-lov, begrundet i et ønske om at beskytte børn mod indflydelse fra LGBT+-miljøet. Loven forbyder indhold, der ”formidler eller fremstiller en afvigelse fra den egentlige identitet, der svarer til kønnet ved fødslen, kønsskifte eller homoseksualitet”, når dette indhold er rettet mod børn under 18 år. Disse forbud var en del af en samlet pakke om beskyttelse af børn, der også skærpede straffen for en række former for misbrug af børn. Loven gør det således bl.a. forbudt at producere og distribuere film og TV-serier, som har homoseksuelle karakterer, og som er rettet mod børn. Loven blev vedtaget i det ungarske parlament med et meget stort flertal (157 mod 1, som ganske vist skal ses i lyset af en boykot af afstemningen fra dele af oppositionen, men som stadig er et betydeligt flertal i betragtning af det samlede antal medlemmer på 199).