Når ejere eller udbydere af f.eks. hjemmesider og apps indsamler oplysninger, herunder personoplysninger, om deres brugere gennem cookies og lignende teknologier, skal ejeren eller udbyderen leve op til reglerne i både cookiebekendtgørelsen og databeskyttelsesforordningen/databeskyttelsesloven. Det kan give anledning til udfordringer, når virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal navigere i krydsfeltet mellem de to regelsæt.
I maj 2025 udgav Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen derfor en ny vejledning om ”Brug af cookies og lignende teknologier”, som har til formål at gøre det lettere at leve op til begge regelsæt.