Baggrund
Flere kommuner i Danmark har gennem tiden anvendt såkaldte hjemfaldsdeklarationer ved kommunernes salg af ejendommene.
En hjemfaldsdeklaration er en tinglyst klausul på en ejendom, der pålægger ejendomsejeren at tilbagesælge ejendommen til kommunen til en forudbestemt pris efter en bestemt periode, f.eks. 70 år.
Disse klausuler har fra tid til anden ført til juridiske tvister, hvor særligt gyldigheden af dem har været et tema.
Dette spørgsmål har domstolene flere gange taget stilling til. Faktum i sagerne har selvsagt været varierende, men temaet har hver gang været, om deklarationerne var gyldige og kunne håndhæves.
Senest tog Københavns Byret i en dom af 7. januar 2025 stilling til, om en hjemfaldsdeklaration fra 1959 var gyldig, og om en kommune kunne tilbagekøbe to ejendomme til den ved deklarationen, forudbestemte pris på 1,2 mio. kr.
Københavns Byret gav kommunen medhold i, at hjemfaldsdeklarationen var gyldig og dermed kunne håndhæves.
Dommen er anket til Østre Landsret.
Spørgsmål i sagen
Sagen rejste navnlig spørgsmål om:
- at deklarationen om tilbagekøbsret var ugyldig efter aftalelovens § 36, da der var et væsentligt misforhold mellem tilbagekøbssummen og det vurderede frikøbsbeløb,
- at kommunen udøvede finansiel magtfordrejning,
- at der var en berettiget forventning om, at ejendommene kunne frikøbes med en rabat, og
- at tilbagekøbsretten stred mod lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri.
Københavns Byret afviste samtlige disse anbringender og tog kommunens frifindelsespåstand til følge.